>
Limit-kongen tog et armbånd
Han er kendt for at være verdens skrappeste Limit Hold'Em-spiller, men han er åbenbart heller ikke helt tabt bag en vogn, når det kommer til No Limit Hold'Em. Matt 'Hoss_TBF' Hawriklenko er vinder af Event #56 til lidt over $1.000.000.
Annonce
You need to have the Flash Player installed and
a browser with JavaScript support.
Turneringen, med et buy-in på $5.000, havde nok et af de hårdeste felter vi har set under WSOP 2009.
- Det er nok det tough'este felt, der overhovedet er i nogen turnering, den her $5.000 6-handed. Alle de unge internetspillere kommer jo for at spille den, og det er lige op til Main Event, lød det fra Albert Iversens inden starten på turneringen tirsdag.
At turneringen tilmed var i 6-mands-format gør det desuden ikke nemmere for en fisk at overleve i det hajfyldte farvand, da der ikke på samme måde er plads til at sidde og vente på en god hånd, som ved et 10-mands bord.
I alt 928 spillere havde dog alligevel - eller måske netop derfor - valgt at bruge Event #56 til at pudse formen af inden jagten på en ny verdensmester går ind. Op mod 20 danskere var at finde blandt den skare, men kun en enkelt fik en præmiecheck med hjem. Lars Bønding, der efter førstedagen var helt oppe på en 4. plads, sluttede for tredje gang i pengene under WSOP med en 30. plads til $22.141.
Som den sidste af de helt store røg Phil Hellmuth på en 24. plads, men finalebordet var dog ikke kun en omgang ukendte spillere. Den amerikanske Limit-ekspert Matt Hawrilenko, på nettet kendt som Hoss_TBF, skulle bl.a. forsøge at komme forbi internetfænomenet Faraz 'The-Toilet 0' Jaka, hvis han med sit 13. WSOP-cash skulle sikre sig sit første armbånd.
Ved finalebordets start var det imidlertid med den unge uerfarne Josh Brikis i front, men med fire spillere tilbage trykkede Hawrilenko speederen i bund og eliminerede sine tre modstandere nærmest på stribe.
I den afgørende hånd har Hawrilenko samlet et par knægte op, mens Brikis sidder med Es-Ni, og åbner til 300.000 med blinds på 50.000/100.000. Hurtigt re-raiser Hawrilenko til en million, men får lige så hurtigt et all-in i hovedet.
- Call!
Boardet bringer fem ubetydelige kort, og dermed blev der sat punktum for den sidste af årets indledende WSOP-events.
Sådan endte det:
1. Matt Hawrilenko $1.003.163
2. Josh Brikis $619.609
3. Faraz Jaka $400.526
4. Sean Keeton $269.983
5. Jonas Wexler $189.555
6. Matthew Waxman $138.394
You need to have the Flash Player installed and
a browser with JavaScript support.







