Stiv Brian Hastings mødte 'Isildur1' på bar

Gossip

Skrevet torsdag d.31. maj, 2012 kl.15:04

Af Kasper Saugmann

Hovedpersonerne i den vildeste online-duel i pokerhistorien har kun talt sammen en enkelt gang.

Det er efterhånden mere end to et halvt år siden, at Brian Hastings rippede Viktor 'Isildur1' Blom for over $4,2 millioner på fem timer på de højeste Pot Limit Omaha-borde på Full Tilt Poker, men det er stadig et opgør, som mange taler om.

Brian Hastings var for nyligt i den varme stol hos CardPlayer TV, og her faldt snakken blandt andet også på den historiske highstakes-match.

I den forbindelse indskyder Hastings, at han faktisk kun en enkelt gang har talt med svenskeren, som han altså har taget for over 20 millioner kroner.

Det skete under WSOPE i Cannes. Brian Hastings var i byen en nat og var blevet godt beruset, men ikke mere at han straks genkendte Viktor Blom, da de pludselig stod på den samme bar.

- Jeg gik derover og introducerede mig selv, og vi havde en meget kort samtale. Jeg tror ikke, han var så interesseret i det, husker Brian Hastings om sit eneste møde med det svenske online-fænomen.


Efter svenskeren, her fanget af Pokernyhederne.com's fotograf under EPT Grand Final, er fyldt 21 år og dermed er Vegas-myndig skulle der dog være en god chance for, at de to kan mødes igen.

Se hele det spændende interview med Hastings på CardPlayer TV.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
2 kommentarer Kommenter
Raunis
- torsdag d.31. maj, 2012 kl.16:54

Jeg er kæmpe fan og aktiv bruger af jeres site, men den her nyhed er faretruende tæt på kategorien "ligegyldig Info" ;)

w1zard_g
- fredag d.1. juni, 2012 kl.16:08

Raunis, hvad snakker du om. Det var lige hvad jeg manglede at læse! eller... :o

close Livefeed