- Hellmuth havde været broke uden cash ved WSOP ME i 1989
Gossip
Ejeren af pokerforummet twoplustwo fortæller at superstjernen tilbage i 1989 brugte sine sidste skillinger på buy-in til Main Eventen, som han derefter gik hen og vandt.
Phill Hellmuth sikrede som bekendt sig sit 12. WSOP-bracelet i mandags.
Læs mere: Ny rekord: Phil Hellmuth vinder sin 12. WSOP-turnering
Spørgsmålet er om det samme havde været tilfældet havde det ikke været for Main Eventen i 1989, hvor Phil Hellmuth ifølge en af hans modstandere tilbage fra 80’erne, var så fattig at han kun lige havde til Main Event indskuddet.
Følgende er en del af et indlæg skrevet af brugeren Mason Malmuth, der er stifter af det populære pokerforum twoplustwo.
- Angående hans sejr i 89, og følgende er efter samtale med Hellmuth selv, så havde Hellmuth mistet kontrollen i diverse cashgames og selv efter store turneringssejre havde han kun $10.000 tilbage, som blev brugt til at købe sig ind i Main Eventen i 1989 – Og resten kender I.
Ja resten af historien kender vi alle sammen. Phill Hellmuth gik hen og vandt Main Eventen i 1989, som dengang belønnede sig i en check på $755.000, der dermed også blev springbrættet til en fantastisk karriere fra den kontroversielle amerikaner.
Phill Hellmuth blev, og er stadig, en af verdens absolut bedste pokerspillere og ’The Poker Brat’ har med sit 12. armbånd taget et forspring i armbåndsræset til sine nærmeste konkurrenter, Doyle Brunson og Johnny Chan der begge besidder 10 af de eftertragtede armbånd.
Artikelfoto: En ung Phil Hellmuth efter sejren ved WSOP Main Event 1989