WPT signer skandale-pro - Haxton til angreb

Gossip

Skrevet fredag d.20. juli, 2012 kl.09:50

Af Kasper Saugmann

Ifølge en WPT-ansat har turneringsserien hyret Joe Sebok, den tidligere ambassadør for det skandaleramte UltimateBet.

Ud over to optrædener ved WSOP - Main Event og en $1.000-turnering - har Joe Sebok været som forsvundet ud af pokeren efter Black Friday.

Barry Greensteins søn og stifteren af PokerRoad.com var frem til den fatale dato ambassadør for UB (det tidligere UltimateBet), der som bekendt er gået ned efter amerikanernes adgang til sitet blev blokeret.

Nu har Joe Sebok tilsyneladende fået et nyt job i branchen, ifølge dette tweet fra WPT's Jeannie Deeb:

- Look who has joined the @WorldPokerTour teaaam!!!! @joesebok WOOHOO!!, skriver Jeannie Deeb, der i øvrigt er datter af pokerpro Freddy Deeb.

Begejstringen over Joe Seboks nye job er knap så stor hos highstakes-pro Isaac Haxton, der også menes at have et sekscifret beløb til gode hos Seboks tidligere arbejdsgiver.

- Han var en betalt repræsentant for UB, men fik det til at fremstå som om, hans rolle var at komme til bunds i sagen (om UB-skandalen, red.). Bullshit, han fandt ikke ud af noget, men gik så ud til folk og sagde, at det var sikkert at spille hos UB, raser Haxton på TwoPlusTwo.com og fortsætter,

- De folk, som troede på ham, tabte hver en cent de havde på sitet, da lortet gik ned. Han fortsætter bare med at tweete om sit fantastiske liv og lækre hus på Hermosa Beach, som er betalt med de penge, UB stjal og gav til ham for at sige til folk, at de ikke var nogle skurke.

- Han er aldrig kommet med en ordentlig offentlig undskyldning eller indrømmet sin rolle i at hjælpe UB med at stjæle fra flere folk. Man kan mene, at han slet ikke bliver hadet nok. Det faktum at pokerrelaterede virksomheder fortsætter med at betale ham for at bruge hans navn med deres produkter er mind-blowing, skriver Haxton.

Artikelfoto: Joe Seboks ansættelse hos World Poker Tour vækker ikke lige så stor begejstring uden for organisationen som indenfor.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed