Juanda misser sin egen Hall of Fame-ceremoni: Giver den gas i Macau

Gossip

Skrevet tirsdag d.10. november, 2015 kl.16:07

Af Nicklas Degn

John Juanda tropper ikke op i Las Vegas til sin egen fejring og indlemmelse i pokerens klub af legender. Han værdisætter det ikke, forlyder det.

For nylig blev det annonceret, at John Juanda og Jennifer Harman ville blive årets to ny tilføjelser til pokerens Hall of Fame.

I disse dage bliver de så officielt indlemmes i forbindelse med WSOP Main Event-finalebordet i Las Vegas. Men Juanda tropper slet ikke op, forlyder det på de sociale medier.

I stedet befinder Juanda sig i disse dage i Macau, hvor han spiller med i PokerStars’ Asian Championship of Poker.

Juanda har ikke selv meldt ud, hvorfor han foretrækker turneringen i Macau fremfor sin egen hædring, men på Twitter har flere pokerjournalister viderebragt den nykronede pokerlegendes angivelige mening.

- Han var i Malta (under EPT’en, red.), da han hørte, at han skulle indlemmes og sagde, at han ikke ville tage afsted, skriver den hollandske freelancer Frank Op de Woerd.

- Han værdisætter det ikke særlig meget, og ved, at udvælgelsesprocessen er en joke, selvom han fortjener at være i den (Hall of Fame, red.), skriver Marc Convey fra PokerStarsBlog.com.

- Og han sagde, at det var forventet, at han selv skulle betale for flybilletten til USA, hvis han ville deltage, tilføjer han.

Juanda var tidligere i dag stor chipleader i ACOP Main Event, men har siden måtte tage et hit til stakken, hvorfor han røg tilbage i midten af feltet.

Turneringen hæfter sig ved at have ingen ringere end verdens tidligere bedste fodboldspiller, Ronaldo, blandt deltagerne.

ACOP Main Event har et buy-in på HKD$100.000 (knap $13.000) og afgøres på lørdag.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display