WikiLeaks-pendant lækker Neymars PokerStars-kontrakt

Gossip

Skrevet fredag d.18. december, 2015 kl.14:03

Af Nicklas Degn

Fodboldstjernen Neymar har måtte se sine kontraktelige forhold ramme nettet i fuld vigør, heriblandt detaljerne for aftalen med PokerStars, der blev indgået tidligere i år.

Tilbage i foråret landede PokerStars noget af et scoop, da de fik fodboldstjernen Neymar i stalden af sponsorede spillere.

Hidtil har aftalens detaljer ikke set offentlighedens lys, men det sker nu i stor stil. En WikiLeaks-inspireret organisation kaldet FootballLeaks har ifølge det store anerkendte spanske sportsmedie, Marca.com, lækket en række af Neymars sponsorkontrakter.

Det er sportsagenturet Doyen Sports, der repræsenterer og varetager Neymars interesser, der er blevet hacket. Det bekræfter Doyen Sports selv overfor Bloomberg.com, hvor de også siger, at de intet har at skjule.

Blandt lækket er Neymars aftale med PokerStars, der ifølge Marca foreskriver, at Neymar får to millioner euro om året, hvoraf €400.000 går til sports-agenturet.

Overfor Bloomberg fortæller Doyen Sports, at lækket kom efter, at man havde fået stillet en række krav fra bagmændende, som man ikke ville indvilge i. Man er nu i gang med at finde frem til, hvem der står bag lækket.

Artikelfoto: Neymar. Wikipedia.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display