Mægtige casinomilliardærer i slagsmål
Branchenyt
Måske siger navnet Kazuo Okada dig ingenting eller meget lidt. Det er dog et navn man måske fremover vil stifte mere bekendtskab med, da han nu angriber den mægtige Steve Wynn i et internt forhold omkring brugen af millioner af dollars.
Det højt respekterede og yderst anerkendte hotel og casino, Wynn Las Vegas, får sig muligvis nogle ridser i lakken i løbet af 2012. Et søgsmål fra en af største-investorerne, japaneren Kazuo Okada, er nemlig kommet ud til offentligheden.
I følge businessweek.com er sagens omdrejningspunkt, at Kazuo Okada, ønsker adgang til finansielle oplysninger om donationer foretaget af Wynn Resorts.
En af donationerne skulle være på hele $135 millioner til en udviklingsfond i Macaus Universitet.
Donationen skulle forløbe med en udbetaling af $25 millioner tilbage i maj sidste år samt $10 millioner pr. år, over de næste 11 år. Derudover vil Okada også vide hvordan hans investering på $30 millioner tilbage i 2002, til udvikling af casino i Macau, er blevet brugt.
Stridens anden kerne
Ovenstående er muligvis blot et skjul for den reelle bekymring fra multimillardæren Okada, der i følge Forbes skulle være god for $2,1 millard.
Den velhavende Hong Kong bosiddende japaner, forsøger nemlig i følge andre højtstående Wynn-kilder, at fjerne fokus fra en allerede eksisterende sag mellem de to parter, hvor Okada vil bygge Manila Bay Casino i Filippinerne, noget der i følge Wynn Resorts vil konkurrere mod Wynn Macau.
Derudover vil Okada også have mere indflydelse i bestyrelsen i Wynn Resorts, hvorfor han har fremsat ønske om indsættelse af fire nye bestyrelsesmedlemmer, som han selv har valgt.
Og måske Kazuo Okada får sin vilje. Japaneren sidder nemlig på hele 20% af aktierne via sit milliardforetagende 'Aruze', der producerer slotmaskiner, mens Steve Wynn og hans ex-kone, Elaine, tilsammen ejer omkring 16%.
Men selv på trods af striden der altså nu har set offentlighedens lys, er der stadig fremgang for aktierne i Wynn Resorts. De steg således med 4,39% i sidste uge, efter offentligheden havde fået nys om uenighederne.
Artikelfoto: Steve Wynn og Kazuo Okada