Zynga lancerer ny platform - pengespil næste skridt?

Branchenyt

Skrevet mandag d.5. marts, 2012 kl.09:31

Af Daniel Bang-Ortmann

Firmaet bag Facebook-spillet Zynga Poker har lanceret en ny spilleplatform, uden om Facebook. Zynga ser på muligheden for et samarbejde med et rigtig casinosite og dermed også spil om penge.

Zynga Poker er det mest besøgte online-pokerrum i verden. 35 millioner Facebook-brugere logger ind månedligt for at tage et slag poker, men hidtil uden indsatser.

Der bliver der måske snart lavet om på, da det San Fransisco-baserede firma, der står bag Zynga Poker, i torsdags annoncerede på deres hjemmeside, at de vil starte en ny platform på Zynga.com, der ikke kræver log-ind via Facebook.

Den nye platform forventes at gå i luften senere i marts, og vil byde på fem af de populæreste Zynga-spil, blandt andet Zynga Poker.

Det nye tiltag åbner muligheden for, at man vil kunne spille om rigtige penge på Zynga Poker. Tilbage i januar måned udtalte en talsperson for Zynga, at firmaet er i dialog med flere samarbejdspartnere,  med henblik på at kunne tilbyde pengespil.

Læs mere: Zynga Poker planlægger at åbne pokersite


Grundlæggeren af Zynga, Mark Pincus, udtalte på en teknologi-konference forleden, at han ser store muligheder i at integrere pengespil i Zyngas produkter, så snart et reguleret marked er på plads i hjemlandet USA.

Læs mere om Zyngas nye platform her.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik: Spil Zap Poker!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed