Poker Nordica drejer nøglen om
Branchenyt
Endnu et af de små pokersites er gået konkurs. Det drejer sig om Poker Nordica, der var en del af Merge-netværket. Alle spillere har fået en mail om at trække deres gevinster ud inden d. 1. maj.
Kunder hos det mindre pokersite Poker Nordica skal skynde sig at få hævet deres indestående inden d. 1 maj, da sitet lukker ned.
Det var den triste mail-besked, der i starten af denne måned blev sendt ud til Poker Nordicas spillere.
I mailen blev spillerne informeret om at trække de penge de måtte have stående ud. Minimum-hævning hos Poker Nordica er $100, hvor der kommer $15 i gebyr oveni, så minimum $115 skal man have på sin konto for at kunne få sine skilliger ud fra det fallerede site.
Poker Nordica holder til på Merge-netværket, som også bruges af Lock Poker, Carbon Poker og Black Chip Poker samt en god snes mindre kendte pokersites.
Poker Nordica åbnede dørene i 2006 og det kommer lidt som en overraskelse at sitet nu må lukke butikken, da Poker Nordica var et af de få steder amerikanere stadig kunne spille efter Black Friday.