Laurent Tapie udpeget som ny direktør for Full Tilt Poker
Branchenyt
Flere ting peger på, at en genåbning af Full Tilt Poker nu er lige rundt om hjørnet.
For syv måneder siden dukkede navnet Laurent Tapie første gang op i forbindelse med et muligt salg af det fallerede Full TIlt Poker.
Læs også: Full Tilt-advokat: Vi er meget tæt på en aftale
Nu er den franske forretningsmand fra investorgruppen Groupe Bernard Tapie (GBT) blevet indsat som øverste chef for to nye selskaber, der vurderes at være moderselskaberne for det nye Full Tilt Poker.
Det ene selskab, New Full Tilt Limited, blev registreret den 14. februar i Dublin, Irland med en startkapital på €1.000.000. I marts blev en anden franskmand, den tidligere Partouche-chef Prosper Masquelier, indsat som meddirektør for selskabet.
Og i sidste uge stiftede GBT så også et nyt firma på Malta, hvor Laurent Tapie ligeledes står som øverste chef. Firmaet arbejder ifølge det maltesiske selskabsregister med 'software consultancy and supply'.
Hvad der også peger i retningen af, at man snart vil kunne spille på Full Tilt Poker igen, er at sitet nu tilsyneladende er i gang med at beta-teste det nye setup.
Klikker man sig ind på FullTiltPoker.eu/beta bliver man i hvert fald bedt om at logge ind.