PurpleLounge lukket ned uden advarsel

Branchenyt

Skrevet søndag d.29. april, 2012 kl.11:16

Af Daniel Bang-Ortmann

Det mindre pokersite PurpleLounge blev i fredags lukket ned uden nogen udmelding fra ledelsen. Kunder hos det fallerede site er uvisse om eventuelt indestående nogensinde vil blive udbetalt.

Næsten ugentligt er der et pokersite, der må dreje nøglen om.

Læs mere: Poker Nordica drejer nøglen om

Denne gang er det pokersitet PurpleLounge, der har lukket ned, og det endda uden advarsel til spillerne om at trække deres penge ud.

Media Corp, der ejer det engelske Purple Lounge, har internt lånt det fallerede site £900.000 og har ikke set skyggen af noget aktieudbytte. De har derfor med øjeblikkelig virkning suspenderet sitet.

Ledelsen hos Media Corp udtaler i en pressemeddelse:

- Som et resultat af de seneste tab, og deraf indvirkning på selskabets likviditetssituation er ledelsen i færd med at overveje en række muligheder for Purple Lounge. I mellemtiden har selskabet midlertidigt suspenderet webstedet www.purplelounge.com

Kunder hos PurpleLounge har rapporteret om manglende eller meget langsomme udbetalinger de seneste par måneder, så lukningen kommer ikke som den store overraskelse.

Sitet har nu været nede i over 48 timer, og stadig er der ikke kommet nogen lyd fra ledelsen. Deres support er i øvrigt heller ikke tilgængelig.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter