Overtager Zynga Ongame?
Branchenyt
Siden Shuffle Masters trak sig fra forhandlingerne om at overtage Ongame for 14 dage siden, nævnes Zynga nu som favoritterne til at overtage pokernetværket.
Vi kunne for omkring 14 dage siden berette, at forhandlingerne mellem bwin.party og amerikanske Shuffle Masters omkring overdragelsen af pokernetværket Ongame var gået i vasken, efter at bwin.party troede, at handlen var afsluttet.
Læs også: Amerikanere trækker sig fra Ongame-handel
Nu nævnes Zynga i stedet som favoritterne til at overtage pokernetværket, fortæller Poker.org.
Ifølge Poker.org, skulle Zynga-ledelsen allerede have besøgt Ongame-hovedkvarteret i deres bestræbelser på at overtage netværket, og der skulle allerede være aflagt et mundtligt tilbud.
Zynga har længe været rygtet til at udvide butikken fra udelukkende at spille poker om playmoney på Facebook til også at udbyde real money games.
Læs også: Zynga lancerer ny platform - pengespil næste skridt?
Disse rygter fik i sær liv, efter at Zynga-grundlæggeren Mark Pincus udtalte, at det ville være naturligt for Zynga at udvide til pengespil i fremtiden.
Pokernyhederne.com holder selvfølgelig øje med udviklingen, hvis du gerne vil læse mere, kan du gøre det på Poker.org.