Så mange amerikanere har penge til gode hos Full Tilt
Branchenyt
Ifølge Department of Justice er der mere end 1,3 millioner amerikanske pokerspillere, der spændt venter på at få deres penge fra det tidligere Full Tilt Poker.
Department of Justice (DoJ) søger på deres hjemmeside en såkaldt claim-administrator til at varetage processen med at få tilbagebetalt amerikanere deres udestående fra det tidligere Full Tilt Poker.
I jobannoncen afslører DoJ at det drejer sig om ca. 1,3 millioner amerikanere, der har penge i klemme på verdens tidligere næststørste pokersite, og at det er $159 millioner, der mangler at blive tilbagebetalt.
Et beløb, der ikke skulle være problemer med at få dækket, da PokerStars i sidste uge overførte $225 millioner til DoJ som en del af den aftale de har indgået i forbindelse med Full Tilt-købet.
Jeff Ifrah, advokat for Full Tilt, udtaler til CardPlayer.com, at formålet ved at ansætte en administrator kun til varetagelse af Full Tilt-agendaen er at kunne forbedre ekspeditionstiden og derudover at alt kører planmæssigt.
Regeringen har endnu ikke officielt meldt ud, hvordan de amerikanske spillere skal få deres udestående, men Ifrah forventer, at alle amerikanere får 100% af hvad står på deres Full Tilt-konto.