Galfond vil lave spiller-råd til sit kommende pokersite

Branchenyt

Skrevet søndag d.18. september, 2016 kl.17:04

Af Sune Holst

Onlinechefen breakede forleden nyheden om, at han er på vej med et pokersite. Nu vil han have spillere med på råd.

Én af de mest vindende onlinespillere igennem tiderne, Phil Galfond, annoncerede i starten af måneden, at han vil åbne en ny pokerside.

 

Han ejer allerede træningssiden RunItOnce.com, men nu vil Phil Galfond altså også åbne et real money pokersite.

- En pokerside burde ikke være besat af, hvordan tilstanden var for fem eller ti år siden. I stedet burde der fokuseres på at opbygge en bæredygtig økonomi ud fra den nuværende situation. Man er nødt til at tilpasse sig virkeligheden, skrev han ved den lejlighed og tilføjede, at hans kommende side vil sætte spillerne i første række - ligegyldigt om der er tale om hobbyspillere, semipro'er eller folk, som lever af at spille.

 

Og at Phil Galfond ikke er en mand af tomme ord det fremgår af hans seneste tweet, hvor han søger spillere til at såkaldt Poker's Player Council.

 

Idéen er, at en komité bestående af 4-5 repræsentanter fra pokermiløjet skal rådgive Run it Once, når sitet ønsker at foretage ændringer eller søsætte nye initiativer. På den måde har sitets brugere mulighed for at komme med eventuelle indvendinger.

 

Jobbet som repræsentant i Poker's Player Council er helt og aldeles ulønnet, men man får dækket rejseomkostninger, hvis det er krævet at man tropper op til et møde. Du kan læse mere om initiativet her.

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display