PartyPoker kaprer John Duthie

Branchenyt

Skrevet torsdag d.2. februar, 2017 kl.09:43

Af Sune Holst

Manden der grundlagde European Poker Tour skal nu stå i spidsen for Party Pokers livesatsning.

PartyPoker har netop udpeget John Duthie til præsident for PartyPoker LIVE. Duthie har underskrevet en 5-årig kontrakt.

 

- Jeg har været imponeret over de fremskridt som PartyPoker har har gjort og ikke mindst over de erfarne og velrespekterede kræfter, som har valgt at støtte op om brandet. Jeg er af den overbevisning, at der er et hul i markedet, som kan fyldes ud af en operatør, hvis primære fokus er poker og som er villig til at lytte til og arbejde med pokersamfundet, hvilket var nøglen til European Poker Tours succes, udtaler Duthie i en pressemeddelelse

Duthie selv er ikke helt ueffen ved et pokerbord. Han har vundet over $3,2 millioner i liveturneringer. I 2000 vandt han Poker Million.

-Jeg elsker stadig spillet akkurat lige så meget som da jeg så mit første flop, og jeg er overbevist om, at min passion for spillet vil hjælpe PartyPoker LIVE med at blive den sjoveste og største turneringsserie i verden. Jeg har tænkt mig at nyde at arbejde og mødes med gamle venner.

PartyPokers direktør, Tom Waters, er sikker på, at sitet har gjort et scoop med ansættelsen af Duthie.

- Der er meget få mennesker i verden, som har haft så afgørende betydning for pokerens fremgang og hans erfaringer med spillere og forståelse af dem vil blive et stort aktiv for os.             

Samtidig med John Duthies ansættelse, blev det offentliggjort, at PartyPoker Million Germany ,med $1.000.000 i den garanterede præmiepulje, vil finde sted fra den 1. til den 5. juni på King’s Casino Rozvadov.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display