Rasmus Agerskov vinder Sunday Warm-Up!

Søndagsturneringer

Skrevet mandag d.23. januar, 2012 kl.08:34

Af Kasper Saugmann

På en søndag med mange danske topresultater på PokerStars stod Rasmus 'RasA86' Agerskov for det største.

Rasmus 'RasA86' Agerskov er årets første danske vinder af Sunday Warm-Up på PokerStars.

Det sker to uger efter, at heads-up-eksperten fra Frederiksberg var kun fem pladser fra at lukke en anden stor PokerStars-turnering, The Big $162.

Læs også: En 6. plads til 58.000 kr.

Rasmus Agerskov vinder årets fjerde udgave af Sunday Warm-Up foran 3.568 modstandere. Der var i alt $713.800 at spille om, hvoraf Rasmus Agerskov tager de $112.067 (ca. 647.000 kroner).


Der blev ikke indgået deal, så heads-up-duellen var altså om små $30.000.

Rasmus Agerskovs Sunday Warm-Up-sejr var ikke det eneste danske topresultat på PokerStars denne søndag.

I Sunday Million blev 'philipoo' nr. 9 og kom altså lige akkurat med på finalebordet. Det samme gjorde Anders 'hahila' Hansen i Sunday 500. Og endeligt scorede Alexander 'AlexKP' Petersen mere end $25.000 for en 3. plads i $215 Sunday 2nd Chance, som han også blev 6'er i på årets første søndag.

1 kommentarer Kommenter
dolphie
- mandag d.23. januar, 2012 kl.15:23

et stort tillykke her fra