Frederik Brink lukker vanvidsuge med highroller-sejr
Søndagsturneringer
Årets EPT Madrid-vinder Frederik Brink rider videre på bølgen af succes i de dyre online-turneringer.
På mindre end en uge har Frederik Brink Jensen vundet mere end 1,8 millioner kroner i online-turneringer.
Først fik 'Fred_Brink' $87.344 for en 4. plads i en SCOOP-turnering, så $192.945 for en runner-up-placering under samme turneringsserie, og i nat var turneringshajen fra Fanø så på spil hos PartyPoker med en sejr i deres ugentlige highroller-turnering til $36.790.
Læs også: 'Isildur1' bad beater Frederik Brink ud på SCOOP-finalebord
Læs også: Frederik Brink runner-up i SCOOP til over 1.100.000 kroner!
Nattens triumf kom i hus efter ni timers spil mod et stærkt felt på 283 spillere. På finalebordet var blandt andre tidligere EPT Warszawa-vinder Joao Barbosa og den canadiske online-turneringshaj Griffin 'Flush_Entity' Benger.
Frederik Brink jubler på facebook over en uge, som han med sit sædvanlige glimt i øjet kalder 'anstændig':
- Festpoker Highroller shippet!! Anstændig uge :-), skriver Frederik Brink.