Christian 'Tox' Togsverd ude på 17. pladsen
EPT Deauville 2012
Live Poker
Es-konge satte en stopper for Christian Togsverds EPT-eventyr i franske Deauville, hvor danskeren lige akkurat ikke nåede med på de sidste to borde.
Med en 7. plads i chipcounten ud af de sidste 24 spillere, var udgangspunktet for et EPT Deauville-finalebord til stede for Christian 'Tox' Togsverd inden EPT'ens dag 5, der blev skudt i gang klokken 12 i dag.
Danskeren kom fint fra start, da han chippede op gennem den lokale Bruno Jais, men desværre for det danske EPT-håb tog samme franskmand senere sine chips og mere til tilbage.
Blandt andet derfor var danskeren efter knap tre timers spil efterladt med under 20 big blinds. Dem skubber han ind fra small blind med knægt-fem, hvorefter den franske PokerStars-kvalifikant Etienne Moudaress i big blind bruger overraksende lang tid på at kalde med es-konge.

Moudaress har danskeren dækket og 'Tox' får ingen hjælp på hverken flop, turn eller river. Dermed ryger han ud på 17. pladsen til €23.000. Screendump fra PokerStars' live-stream.
Siden er feltet allerede røget ned på 15 spillere. Chipleader er Paul Guichard. Chipleader fra dagens start var Luca Pagano, der dog allerede satte føringen over styr i dagens første hånd. Han er dog stadig nummer to i chips.
Det er stadig muligt at følge EPT'ens live-stream her.