Ravnsbæk: Av, av, av - back in it!

Opdateret 16:25

Live Poker

Skrevet onsdag d.8. februar, 2012 kl.13:17

Af Kasper Saugmann

Simon Ravnsbæk lever i bedste velgående ved den italienske WPT.

Opdateret kl. 16:25
Simon Ravnsbæk er nu i pengene ved WPT Venice Grand Prix. Han har således kun 17 spillere mellem sig og WPT-titlen.

Og udsigterne er væsentligt forbedrede siden dagens start, hvor Ravnsbæk lå nummer 19 ud af 27 spillere. Han er nu over average med 300.000 chips, skriver han i en SMS til Pokernyhederne.com.

- Av av av, back in it! Gårsdagens shortstack blev pludselig til et fint skud efter 99 slår KTo og QQ holder mod en overspillet A4o pre. 300 af de dyre ;-), skriver Simon Ravnsbæk.

Han og de andre 17 spillere er nu sikret €7.225.

Det spiller de om
:

1. €210.300
2. €111.700
3. €72.275
4. €52.565
5. €42.705
6. €32.195
7. €25.625
8. €19.055
9. €13.795

10.-12. €9.855
13.-15. €8.540
16.-18. €7.225

Opdateret kl. 15:15
Fem mand og en kvinde - turneringens sidste - er faldet fra i løbet af de første to timers spil på dag 3 ved WPT Venice Grand Prix i Venedig.

Heldigvis er Simon Ravnsbæk ikke en af de seks. Han kan i stedet se tilbage på to timer, hvor hans stack er blevet udbygget fra 78.100 chips til 165.000 - altså mere end en dobling.

Det fremgår af chipcounts på WPT.com ved dagens første pause.

Counts ved Simon Ravnsbæks bord (bord 3):

Sæde 1: Marcel Bjerkmann - 650.000
Sæde 2: Andrea Carini - 170.000
Sæde 3: (tomt sæde)
Sæde 4: (tomt sæde)
Sæde 5: Simon Ravnsbaek - 165.000
Sæde 6: Gabriele Lepore - 300.000
Sæde 7: Jeremie Sochet - 230.000
Sæde 8: Lionel Tran - 72.000
Sæde 9: Giacomo Fundaro - 80.000

Blinds stiger nu til 2.000/4.000 med 500 i ante, average er 232.500.

Til sammenligning så bordet sådan her ud, da spillet startede kl. 13:

Sæde 1: Marcel Bjerkmann 436.300
Sæde 2: Maurizio Saieva 38.800
Sæde 3: Zoltan Szabo 91.300
Sæde 4: Guido Chiodo 75.700
Sæde 5: Simon Ravnsbæk 78.100
Sæde 6: Gabriele Lepore 233.200
Sæde 7: Jeremie Sochet 232.500
Sæde 8: Lionel Tran 39.000
Sæde 9: Giacomo Fundaro 195.700

Pokernyhederne.com holder naturligvis øje med Simon Ravnsbæks videre færden på Casino di Venezia.

Oprindelig artikel:
Simon Ravnsbæk og de 26 andre spillere, der har kæmpet sig vej til WPT Venice Grand Prix' dag 3, har netop sat sig til bords på Casino di Venezia.

Danmarksmesteren har lidt en opgave foran sig, i det hans stack på nuværende tidspunkt kun er 19. størst ved de tre tilbageværende borde.

Pokernyhederne.com forsøgte forgæves at komme igennem til Ravnsbæk her til formiddag, men det var telefonmasterne i det italienske tilsyneladende ikke helt indstillet på.

Til gengæld er der nu kommet hul igennem den anden vej, idet vi netop har modtaget følgende SMS fra Ravnsbæk.

- Lorte signal hernede.. Men ser ud til de kører løbende updates ret præcist på bloggen. Nu skal den 25bb stack ud og arbejde!

Bloggen, Ravnsbæk henviser til, er World Poker Tours officielle, som du finder her, ligesom vi naturligvis håber på, at den danske turneringskan kan få presset flere SMS-opdateringer ind i løbet af dagen.

3 kommentarer Kommenter
Raunis
- onsdag d.8. februar, 2012 kl.15:08

Pause og det ser ud til at han er i 165.000 ... Gogogo :))

Raunis
- onsdag d.8. februar, 2012 kl.15:10

(1500/3000, så ca. 55 bb)

Raunis
- onsdag d.8. februar, 2012 kl.19:19

Så er han i 720k !!!