Simon Ravnsbæk er klar til sit andet WPT-finalebord!

Opdateret 16:42

Live Poker

Skrevet torsdag d.9. februar, 2012 kl.14:48

Af Kasper Saugmann

For 11 måneder siden blev Simon Ravnsbæk nummer 3 ved WPT Wien. Nu har han igen chancen for at hive en WPT-titel hjem til Danmark.

Opdateret kl. 16:42
7. pladsen er fundet, og den gik heldigvis ikke til Simon Ravnsbæk. Danmarksmesteren er således videre til morgendagens tv-finalebord, som er med Mike Sexton, Vince van Patten, Royal Flush-pigerne og hvad der ellers hører til på den traditionsrige turneringsserie.

Simon Ravnsbæk går ind til finalen med 922.000 chips. Han peakede i 1,2 millioner, men af to omgange kom først Andrea Dato og siden Rinat Bogdanov efter danskeren, der begge gange måtte folde.

Finalecounts (6 spillere af 155 startende):

1. Andrea Dato 1.591.000
2. Simon Ravnsbæk 922.000
3. Rinat Bogdanov 907.000
4. Alessandro Longobardi 558.000
5. Andrea Carini 347.000
6. Gianluca Trebbi 343.000

Den sidste hånd blev spillet på level 22 (8.000/16.000,  2.000 ante).

Det spiller de om (155 spillere á €4.500+€450):

1. €210.300
2. €111.700
3. €72.275
4. €52.565
5. €42.705
6. €32.195


Opdateret kl. 15:10:
WPT.com har nu opdateret med de to exits, som Simon Ravnsbæk omtalte i SMS'en. Først var det italienske Massimo Mosele, der blev sendt hjem af landsmanden Andrea Dato på en 9. plads.

Og bagefter sluttede turneringen så for Jeremie Sochet på 8. pladsen, ekspederet ud af Rinat Bogdanov.

Ikke desto mindre imponerende er det, at Simon Ravnsbæk uden at have være involveret i de to elimineringer stadig har formået at bygge stakken op i 1,2 milloner, som også er en klar føring.

Chipcounts med syv tilbage ifølge WPT.com:


1. Simon Ravnsbæk 1.200.000
2. Rinat Bogdanov 783.000
3. Alessandro Longobardi 680.000
4. Andrea Dato 625.000
5. Gianluca Trebbi 607.000
6. Andrea Carini 475.000
7. Jason Wheeler 270.000

Blinds stiger nu til 8.000/16.000 med 2.000 i ante.

Oprindelig artikel:

Simon Ravnsbæk er ikke kommet længere væk fra WPT-titlen og de €210.300 i førstepræmie siden semifinalen ved WPT Venixe Grand Prix startede klokken 13:00.

Mens to spillere er blevet sendt på railen har Simon Ravnsbæk desuden bygget stakken fra 795.000 op i næsten 1,2 millioner chips, skriver han i en SMS til Pokernyhederne.com. Blinds er 6.000/12.000 med 2.000 i ante.

- Fin start!! jeg har fået sat mig i respekt og de andre folder af som de skal. Desværre er bordets to fisk bust.. Så de kan alle spille nu, skriver Simon Ravnsbæk fra Casino di Venezia.

Opdateres..

0 kommentarer Kommenter