- Jeg går 100% efter sejren

Live Poker

Skrevet søndag d.15. april, 2012 kl.11:23

Af Daniel Bang-Ortmann

Pokernyhederne.com fik en snak med Morten Lihn inden det store finalebord ved WPT Wien skydes i gang om få timer. Skipper-dawn fortæller han ikke vil spille moneyscared, men går benhårdt efter guldet.

WPT Wien-finalisten afslører til Pokernyhederne.com at han ikke vil spille afventende for at stige i præmierne, men at han går udelukkende efter trofæet og ellers vil fortsætte samme stil som de foregående dage.

- Jeg vil forsøge at fortsætte samme spillestil, som har ført mig til finalebordet, men det er klart at jo færre spillere vi bliver, jo mere aggresiv bliver jeg også nød til at spille. 

Lihn fortsætter:

- Jeg går 100% efter sejren og hvis jeg føler jeg kan få pengene til midten i et godt spot, så tager jeg også chancen.

Tidligere i dag kunne vi berette at danskerens seatning var noget nær optimal, med position på to af de formodet bedste spillere.

Læs mere: Lihn med drømme-seatning på finalebordet i Wien

Men hvad synes hovedpersonen selv om hans plads ved bordet, og er der andre navne han skal holde godt øje med.

- Wilinofsky og Sekularac er klar de bedste spillere, og jeg kan kun være yderst tilfreds med min position. Gutten til venstre (Norbert Szecsi) spiller dog også udmærket og er i stand til at lave moves.

Morten er dog glad for at chipleaderen efter dag 3, Goswin Siemsen er short før dagens finalebord.

- Goswin Siemsen er også solid tagish spiller, men han får det dog svært når han ikke har flere chips at rutte med, slutter det danske WPT-håb fra Wien.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed