EPT dropper turen til København

Live Poker

Skrevet onsdag d.25. april, 2012 kl.14:30

Af Kasper Saugmann

European Poker Tour (EPT) omstrukturer, og det betyder blandt andet, at næste sæson bliver uden en niende tur til København.

EPT København på Casino Copenhagen har været et fast stop på European Poker Tour siden den første sæson i 2004/2005.

Men efter otte ture til den danske hovedstad har arrangørerne nu taget en beslutning om ikke at vende tilbage igen. I hvert fald ikke i løbet af sæson 9.

EPT-ledelsen har taget en beslutning om at skære antallet af turneringer ned fra 13 til 8, og udover København er Campione, Madrid, Tallinn og Loutraki blevet streget fra listen.

I stedet vil EPT fokusere på at gøre de enkelte events mere attraktive ved at udbyde flere sideevents.

Og det kommer ikke kun 'lowrollerne' til gode. Et andet nyt initiativ er en række €10.000 buy-in-turneringer i discipliner som heads-up NLHE, PLO og 8-Game, ligesom EPT Barcelona også vil have en €50.000 buy-in-event. Og så kommer både PCA og EPT Grand Final igen til at have turneringer med 100.000 buy-in i henholdsvis dollars og euro.

EPT-boss Edgar Stuchly forklarer:

- Vi har set på alle de foregående EPT-sæsoner og spurgt os selv, hvordan vi kan gøre tour'en endnu bedre for spillerne.  I sidste ende bunder alle ændringer i at gøre touren bedre for de folk, der gør touren til hvad den er, nemlig spillerne.

Programmet for EPT-sæson 9 ser ud som følger:

Dato for hovedturneringen i parantes.

EPT Barcelona: 15.-25. august (19.-25. august) €5.000+€300
EPT San Remo: 3.-11. oktober 2012 (5.-11. oktober) €5.000+€300
EPT Prag: 5.-15. december 2012 (9.-15. december) €5.000+€300
PCA 2013: 6.-15. januar 2013
EPT Deauville: 30. januar - 9. februar 2013 (3.-9. februar) €5.000+€300
EPT London: 6.-16. marts 2013 (10.-16. marts) £5.000+£250
EPT Berlin: 24.- april - 4. maj 2013 (28. april - 4. maj) €5.000+€300
EPT Monte Carlo: 6.-15. maj 2013 (Main Event 6.-12. maj) €10.000+€600

Læs mere på PokerStarsblog.com.

Artikelfoto: Det sidste hold EPT København-finalister - måske nogensinde?

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik: Spil Zap Poker!
4 kommentarer Kommenter
JeanD'arca5
- onsdag d.25. april, 2012 kl.16:13

NOOOOOO they didn't !!! Ej hvor er det bare ærgeligt :( Jeg elsker at følge med i EPT København :( Det er en tradition :( Trist trist trist. Nogen årsag til det ?

w1zard_g
- onsdag d.25. april, 2012 kl.16:17

Virker sku da lidt mærkeligt?
Mener, nu røg den mest attraktive turnering for alle de nordiske spillere i EPT ??
Er da lidt mærkeligt at det åbenbart er det bedste for spillerne.

Ruder Konge
- onsdag d.25. april, 2012 kl.16:40

det er jo ngen hemelighed at Danmark er et dyrt land, og hovedstaden ikke mindst. Det kan maaske skyldes at der kan laves bedre deals med lavere omkostninger andre steder?

MetalMania
- torsdag d.26. april, 2012 kl.11:34

Mickey siger det meget godt i det interview der er... Lidt ærgeligt den ryger men med omstruktureringen synes jeg også det er den rigtige at tage væk specielt det skuffende deltagerantal på dag 1a i år in mente

close Livefeed