Karsten Nielsen 'limper' sig til APPT-sideevent-sejr

Live Poker

Skrevet mandag d.30. april, 2012 kl.16:47

Af Kasper Saugmann

Den i Thailand-bosatte danske pro Karsten '2PairWind' Nielsen kan rejse fra APPT Filippinerne med en vindercheck i kufferten.

Asia Pacific Poker Tours (APPT) stop i filippinske Cebu lakker mod enden, men i går blev der spillet endnu en sideevent på Waterfront Airport Hotel and Casino.

Her lagde 78 spillere hver 50.000 filippinske pesos (ca. 6.700 kroner) til en NLHE-turnering på seksmands-borde. Deriblandt var danske Karsten Nielsen, der også blev bedste dansker i hovedturneringen med en 35. plads ud af 246 spillere.

Læs også: Begge danskere ude ved APPT Cebu

Karsten Nielsen spiller næsten udelukkende seksmands-cashgames, så han følte sig bestemt ikke på udebane på det flippinske casino, siger han til Pokernyhederne.com.

- Jeg spillede kreativt poker både i starten og slutningen. I starten limpede jeg 200 bb dyb, fordi folk var overly crazy og 3-bettede og 4-bettede helt crazy. Jeg tror, de er vant til full ring og ikke rigtig kan finde ud af 6-max-dynamikker, så det var bare limpe.

- Jeg havde hverken i planerne at kalde eller folde, hvis de isolerede mod mig. Min plan var at re-raise dem. Vi har sådan nogle stack sizes, at det er ultra svært for dem at komme over toppen på mig uden en rigtig handske, siger Karsten Nielsen til Pokernyhederne.com

Den danske cashgame-pro og SuperNova Elite ramte undervejs en masse gode hænder, men brugte også meget energi på at holde øje med, hvordan modstanderne agerede i forskellige situationer.

- Jeg lægger mærke til, hvordan de spiller deres hænder. Pot-kontrollerer de, eller hvad er det, de gør. Kalder de en street med ace high eller dårligt par og går de så i andre hænder i tænke-mode og folder senere, så kan man barrel'e dem ud.

Det bar frugt, og Karsten Nielsen sad til sidst med alle turneringens chips foran sig og kunne gå til kasseren efter en førstepræmie på 1.073.000 pesos, svarende til ca. 143.000 kroner.

- Ham der blev nummer to havde en ret speciel stil. Det var som om, han ikke forstod stacksizes. F.eks. 3-handed åbner han som min-raise ude af position mod mig. Første gang kalder jeg, anden gang klikker jeg dem tilbage til ham. Han vil overbet-shove sine gode hænder her og gå i ret passivt mode med dårligere hænder, så det er bare at klikke tilbage mod ham og tage ned med c-bets.
Om vinderhånden, fortæller Karsten Nielsen:

- Han havde lige tabt en kæmpe pot, hvor han min-raiser fra knappen med ATo. Jeg reraiser all-in med KJo og rammer to par. 10 hænder tidligere var nøjagtig det samme sket, hvor jeg havde A4o og han havde KJo, så det var EV, der kom tilbage igen til mig. I sidste hånd kalder jeg saa hans all-in. Jeg har 8-6 suited. Blinds er 15k/30k, og han har under 100k. Han har K4o og jeg rammer en 6'er, og han forbedrer aldrig.

APPT Cebu var Karsten Nielsens anden live-event. Den første var ved APPT Macau sidste år. Om forskellen på de to events fortæller Karsten Nielsen, at i Macau var 60% af feltet vesterlændinge, mens 90% af deltagerne ved APPT Cebu var fra Asien. Karsten Nielsen kan varmt anbefale Cebu, hvor han selv har valgt at blive et par dage ekstra for at nyde det gode resort, de gode strande og det krystalklare vand.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
5 kommentarer Kommenter
Gnug315
- mandag d.30. april, 2012 kl.20:34

Wow, grats

Laze
- mandag d.30. april, 2012 kl.23:42

I skal vidst have fat i regnemaskinen igen drenge, ellers vil jeg gerne veksle pesos hos jer i hvertfald.. :)

Gnug315
- mandag d.30. april, 2012 kl.23:48

haha

well, GZ anyway :)

kasa
- tirsdag d.1. maj, 2012 kl.00:51

@Laze

Ups, der er åbenbart forskel på mexicanske og filippinske pesos :-)

MarcOlsen
- tirsdag d.1. maj, 2012 kl.22:36

Tillykke til Karsten, stedet lyder nice.

I øvrigt, Gnug315, så klingende og teknisk et backgammonnavn, og siden du kommenterer på Karstens artikel, må du næsten være fra backgammonmiljøet? Ønsker du at afsløre din rigtige identitet? Kender vi hinanden?

Mvh Marc