Kæmpe kontroverser i sindssyg hånd ved Poker Players Championship

Live Poker

Skrevet tirsdag d.26. juni, 2012 kl.18:58

Af Niklas Christensen

Lige inden spillet sluttede ved dag 2 af Poker Players Championship udviklede en hånd sig til kæmpe kontroverser.

I morges dansk tid var spillet ved at slutte ved en stille og rolig dag 2 af $50.000 Poker Players Championship, men så skete der ellers ting og sager ifølge PokerNews.com.

Hånden startede ellers meget normalt. Spillet er Pot Limit Omaha.

Først limper Charles Pacheco fra førsteposition. Viktor Blom, Abe Mosseri, Shaun Deeb og John D'Agostino gør det samme, men så vågner Nikolai Yakovenko op fra big blind og raiser til 12.400. Blom, Pacheco og Mosseri betaler alle, men så beslutter Deeb sig for at raise potten, hvilket var lige over det han havde, så han var all-in for 68.800.

Dette får D'Agostino til at folde, men Yakovenko siger nu, 'Okay, jeg er all-in'. Han kunne dog ikke gå all-in, da han faktisk havde mere end et pot-raise. Pacheco og Blom folder. Så er det Mosseris tur, og han går i den helt store boks. Han havde lidt under 400.000, og Yakovenko havde 407.300 ifølge dealeren.

Abe Mosseri var i boksen i 10-15 før Yakovenko kaldte tid på ham. I mellemtiden havde Mosseri blandt sagt sin hånd, 'Jeg har esser og et suit'. Til sidst sagde Abe, 'Jeg kalder'

Mosseri:



Deeb:



Yakovenko:

 

Dealeren vender flop, turn og river:



Deeb ramte en flush, hvilket var nok til at vinde hovedpuljen og triple op. Mosseris esser vinder sidepuljen. Men så kom der igen gang i kontroverserne.

- Vent lige, han sagde kun call, udbrød Yakovenko med henblik på Mosseris preflop-action.

For Yakovenko havde mere end potten, da han raisede, så han var ikke rigtigt all-in. Han mente, at han kun havde raiset potten, hvilket ville gøre at alle pengene ikke var i potten. Shaun Deeb var helt sikkert all-in, men de to andre var ikke afgjort, da Abe kun havde sagt, 'Jeg kalder'.

Så blev en WSOP-official kaldt over for at finde hoved og hale i det hele. De fandt ud af, at Yakovenkos reraise var til 246.000, og Mosseri havde altså ca. 150.000 mere end det. Den første dom lød, at turn og river skulle køres igen, da flop-action aldrig blev spillet.

Shaun Deeb kastede sine arme i vejret og fattede ikke dommen. Folk rundt om fattede heller ikke beslutningen og sagde blandt andet, at det var den værste dom i historien.

Deeb ville dog ikke finde sig i det, og bedte om at få en dom fra World Series of Poker Tournament Director Jack Effel. På grund af Deebs anmodning kom den øverste WSOP-official til bordet, da Jack Effel ikke var til stede. 

Han fik hele historien og besluttede, at det var accepteret action alle spillerne, at pengene kom til midten preflop, selvom Abe Mosseri kun havde sagt, 'Jeg kalder'. Dermed skulle Yakovenko matche hele Mosseris stack. Han var herefter efterladt med kun 15.000 chips.

På grund af denne store hånd, ville spillerne have sat uret 30 minutter tilbage, da hånden havde taget ca. 30 minutter. Imens en WSOP-official arbejdede på det røg Yakovenko. Viktor Blom var bødlen.

Phil Ivey overtog herefter Yakovenkos plads, og fordi Ivey overtog hans plads, kunne de ikke få ekstra tid til at spille, da han kom fra et aktivt bord. Der var kun fire hænder tilbage, så der blev foreslået, at de spillede dem færdig med Ivey, og så kunne de andre ved bordet spille 15-20 minutter for sig selv uden Ivey. Dette ville Ivey dog ikke, da han havde misset en del hænder ved det andet bord på grund af den store hånd. 

Dermed røg den ekstra tid til jorden, og de fik kun spillet de sidste fire hænder.

Da spillet stoppede diskuterede Yakovenko lidt med diverse WSOP-officials. Da han var færdig snakkede Mosseri også med dem. Det var dog den generelle forståelse, at det var den rigtige beslutning, der blev truffet. 

Abe Mosseri slutter efter den store hånd på en andenplads med 633.100.

Du kan følge PokerNews.coms liveblog her. 

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
1 kommentarer Kommenter
Andykbh
- tirsdag d.26. juni, 2012 kl.19:46

han har jo været frustreret over han tabte alt... det er lidt dårlig stil. er enig i det var forkert beslutning som de startede med at tage indtil den blev "anket"

close Livefeed