Hellmuth til 'FullFlush': Det er altså ikke noget $100-homegame!
Live Poker
Phil Hellmuth har tilsyneladende nogle hårde timer ved filten til bords med Luke 'FullFlush' Schwartz i WSOP-event #45 ($50.000 The Poker Players Championship).
World Series of Pokers $50.000 Poker Player Championship er på vej ind i sin afgørende fase. Kun 26 spillere sidder tilbage ved pokerbordene på Rio fra et startfelt på 108 spillere.
To af dem er et par af pokerens mest markante personligheder, Phil 'The Poker Brat' Hellmuth og Luke 'FullFlush' Schwartz, som lige nu sidder til bords sammen.
Og det er en hård omgang for førstnævnte, lyder det til i PokerNews.com's live-blog fra turneringen.
For en halv times tid siden var Schwartz involveret i en mindre 2-7 Triple Draw-hånd med David Oppenheim og Bill Chen, som Schwartz endte med at tabe.
Phil Hellmuth var altså ikke engang med i hånden, men kunne alligevel ikke dy sig for at kommentere på den måde, Schwartz holdte sine kort på.
- This is the $50k Championship, not some $100 homegame, skældte den 12-dobbelte WSOP-vinder.
Angiveligt sad Schwartz med kortene på en måde, så de kunne ses visse steder fra railen.
Phil Hellmuth er lige nu feltets shortstack med 190.000 chips, som nok heller ikke har hjulpet på humøret. Luke Schwartz sidder med 630.000, som er godt average, mens 2010-vinderen af turneringen, Michael Mizrachi, er i spidsen med 1.210.000 chips.