'Sasuke' venter på $100/$200 NLHE - men takker nej til 'Isildur1'

Interview

Highstakes Poker

Skrevet onsdag d.8. februar, 2012 kl.16:58

Af Kasper Saugmann

Jacob 'Sasuke' Rasmussen er kommet godt fra start på PokerStars efter 1. januar, og han spiller gerne $100/$200 NLHE mod den rette modstander.

Næsten dagligt er der danskere at følge på PokerStars' største PLO-borde, i modsætning til NLHE, hvor der i det hele taget ikke er meget highstakes-action.

Det kan danske Jacob Rasmussen dog være med til at ændre på. Under spillernavnet 'Lottenice' sidder den i København-bosatte odenseaner lige nu og venter på action på både $25/$50, $50/$100 og sitets næststørste NLHE-takst $100/$200.

Han afviser dog over for Pokernyhederne.com at ville spille hvem som helst.

- Jeg spiller egentlig bare på Stars efter samme fremgangsmåde som alle andre steder: vent på heads-up-borde, spil dem, der vil spille på $10/$20 og $25/$50. Og samme med 6-max. På $50/$100 og opefter spiller jeg kun heads-up mod retardos. 6-max-spil giver lidt sig selv, eftersom $50/$100 6-max kun kører, hvis der sidder en der dårligt kan holde på kortene, siger Jacob Rasmussen til Pokernyhederne.com.

Så der er ingen chance for, at vi kommer til at sidde og se dig battle mod Viktor 'Isildur1' Blom, Isaac 'philivey2694' Haxton og den slags folk lige foreløbigt?

- Den dag, det går så godt, at jeg ikke kan få action fra nogen, der er dårligere end dem - så er det jo næste skridt. Men så længe man kan spille mod dårligere spillere, er der ikke nogen grund til at gå i kamp med de bedste.

Vil afprøve lottoskills andre steder
Og set ud fra et økonomisk synspunkt, er der vist ingen grund til at ændre den strategi. Ifølge HighstakesDB.com er Jacob 'Lottenice' Rasmussen oppe med $53.732 - ca. 300.000 kr. - på PokerStars siden 1. januar. Det er dog ikke helt retvisende, siger han.

- Jeg kan sige så meget, at det lader til, at de kun får ca. halvdelen af hænderne med. Men nu spiller jeg jo mange andre steder end Stars, så fordi det lige går fint der, er det ikke ensbetydende med, der bliver renset de andre steder.

Udover at få spillet en masse online-hænder planlægger Jacob Rasmussen også at komme ud og spille noget live-poker i år.

- EPT København er jo mere eller mindre på tvang. Udover den, bliver det nok EPT San Remo, WSOP Main Event og Partouche Poker Tour. Når nu jeg ikke ramte Superpuljen hos Danske Spil, må jeg afprøve mine lottoskills andre steder, slutter Jacob Rasmussen med et smil.

1 kommentarer Kommenter
kuhling
- onsdag d.8. februar, 2012 kl.22:39

syntes aldrig han gider spille 25/50..