Theo lægger ud med €25/€50
Helsinki - Skt. Petersborg
Highstakes Poker
Der er ikke mange fisk at finde ved det første cashgame-bord, som Theo Jørgensen har sat sig ved på pokercruiset mellem Helsinki og Skt. Petersborg.
PokerStars sendte i går flere pokerstjerner, heriblandt Theo Jørgensen, på et 3-dages cruise ombord på Princess Maria Ferry. Her er der planlagt flere turneringer, men i den grad også cashgames.
Der var først rygter om, at de finske highstakes-hajer Jens Kyllönen, Sami Kelupuro, Ilari Sahamies og Juha Helppi ville troppe op.
Det er stadig uvist om de er ombord, men ifølge meldinger om bord fra PokerStrategy.com, har ingen af dem har valgt at sætte sig ved filten endnu.
'Sølvræven fra Greve' har dog allerede været ved filten, lyder det. Han spillede først med ved Pro-Am turneringen, hvor han var parret med den finske skihop-træner Tommi Nikunen. Det var en winner-takes-all-turnering, og Theo vandt ikke.
Efter dette tog danskeren plads ved et PLO €25/€50 cashgame-bord, hvor han fik selskab af en masse finske PLO-hajer. Han var faktisk eneste ikke-finne ved bordet.
- Det bliver løsere herovre, sagde Theo Jørgensen om bordet til PokerStrategy.com.
Modstanderne ved bordet var Ville Wahlbeck, Jyri Merivirta, Ilari Takhokallio, Sampo Ryynänen, Juha Lauttamus, Jukka Ylitalo og Iikka Koskinen. Selvom flere af navnene måske lyder lidt ukendte, så skulle det være et stærkt lineup.
- Hvis en af disse satte sig ved mit bord, så ville jeg blive bange. Dette er et helt bord fyldt med dem, siger 'MikkiMi' fra den finske afdeling af PokerStrategy.com.