Blom og Haxton mødes i $1.000.000-heads-up

Highstakes Poker

Skrevet torsdag d.29. marts, 2012 kl.15:08

Af Kasper Saugmann

På lørdag mødes Viktor 'Isildur1' Blom og Isaac Haxton i en udvidet udgave af SuperStar Showdown.

To gange tidligere har Viktor Blom og Isaac Haxton mødtes på SuperStar Showdown-bordene på PokerStars - begge gange med amerikaneren som vinder.

Nu får svenskeren chance for at tage eftertrykkeligt revanche, når de to highstakes-kanoner forenes i en tredje dyst på lørdag kl. 18:00 dansk tid.

Her er blinds nemlig stivet til $200/$400, begge skal medbringe $500.000, og der stoppes ikke før én af dem er gået broke.

Når man tænker på, at deres to tidligere opgør er endt med resultater på henholdsvis $41.701 og $5.093, så er der lagt op til et langt og tæt opgør mellem de to.

Der er dog sat en tidsgrænse på fire timers spil pr. dag, hvilket betyder, at har en af spillerne ikke tabt $500.000 inden da, fortsættes der den følgende dag.

Læs mere på PokerStarsblog.com.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik: Spil Zap Poker!
1 kommentarer Kommenter
Andykbh
- fredag d.30. marts, 2012 kl.16:52

4 timer er godt nok svagt