Gus hurtigt ude af Super Highroller - igen

Highstakes Poker

Skrevet tirsdag d.24. april, 2012 kl.15:02

Af Kasper Saugmann, Monte Carlo, Monaco

Heller ikke i andet forsøg fik Gus Hansen fat i €100.000 PokerStars EPT Grand Final Super Highroller.

Det går stærkt med elimineringerne her på dag 2 ved PokerStars EPT Grand Final Super Highroller. Og desværre er Gus Hansen også røget i svinget.

Pokernyhederne.com møder 'The Great Dane' på vej væk fra Monte-Carlo Bay Hotel & Resort kun halvanden time efter han satte sig til bords sammen med blandt andre Tony G, Dan Shak, Isaac Haxton og Justin Bonomo.

- Det er lidt den samme historie som i går. Jeg havde den næstbedste hånd et par gange, og så var der måske en gang, hvor jeg ikke skulle have re-raiset, siger Gus Hansen til Pokernyhederne.com.

Set i bakspejlet fortryder Gus Hansen også i hvert fald et enkelt spil i en hånd mod den amerikanske hedge fund manager Dan Shak.

Hånden:


Dan Shak åbner fra to før knappen til 16.000 med blinds på 3.000/6.000 og 1.000 i ante. Gus Hansen gør det til 44.000 fra small blind. Shak betaler.



Gus better 55.000, men ender med at folde til amerikanerens all-in.

- Jeg skulle nok ikke have bettet ud, for hvis han ikke har noget, checker han bag på alligevel, siger Gus Hansen og fortsætter,

- Men hvor spiller folk dårligt. Det var nærmest rystende, så på den måde virkede det fint at købe ind igen, slutter Gus Hansen med et smil og vender næsen hjem ad.

Med den første europæiske Super Highroller-titel følger €1.640.000 - mere end 12,2 millioner kroner.

Præmieudbetalingerne (45 entries á €98.500+€1.500):

1. €1.640.000
2. €1.064.000
3. €621.000
4. €443.000
5. €354.500
6. €310.000

PokerNews.com live-blogger fra turneringen.

Artikelfoto: Gus Hansen hyggesnakker med de amerikanske highstakes-pro'er Justin 'ZeeJustin' Bonomo (tv.) og Isaac 'philivey2694' Haxton inden starten på dag 2. Haxton er også ude nu efter at have købt sig direkte ind og lavet re-buy.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
4 kommentarer Kommenter

Han må have mange penge den kære Gus... 1.500.000 kr. lige ud i lokummet efter 1,5 dags kortleg... Pænt sygt egentlig når man tænker lidt over det... Men go underholdning for os andre...

corrou
- tirsdag d.24. april, 2012 kl.15:16

Han kører vel med brm ellers ville han vel ikke have været på toppen så mange år!!

LOL

mathiasjohan
- tirsdag d.24. april, 2012 kl.20:38

Kan man følge med i turneringen et sted online?

close Livefeed