Ravnsbæk: Væsenligt ikke at lade sig skræmme

EPT Barcelona Super Highroller

Highstakes Poker

Skrevet fredag d.17. august, 2012 kl.12:21

Af Kasper Saugmann

EPT Barcelona Super Highroller er ikke som en hvilken som helst anden turnering, fortæller Simon Ravnsbæk fra Casino Barcelona.

Simon 'ministerborg' Ravnsbæk ankom i går aftes til Barcelona, hvor han om få minutter skal i aktion ved EPT-sæsonens åbningsturnering, €50.000 buy-in Super Highroller.

Og turen startede godt, fortæller Ravnsbæk fra Casino Barcelona få minutter inden de første kort kommer i luften.

- Jeg kom i går og fik så en gratis upgrade til et vanvittigt rum på Hotel Arts, så jeg starter med at løbe godt. Hvis det fortsætter, sååå, griner Simon Ravnsbæk til Pokernyhederne.com.

I sidste uge meldte European Poker Tour ud, at 37 spillere havde overført det enorme buy-in, men hvor mange deltagere, turneringenen ender på, er endnu uklart.

- Jeg kan se, der kommer nogle her i sidste øjeblik. Jeg så lige den gale finne. Han står lige her, så jeg vil ikke lige sige hans navn (Ilari 'Ziigmund' Sahamies, red.), men ja. Jo større, jo bedre. Så er der mere at skyde efter, kan man sige.

Det er tydeligt, mens Pokernyhederne.com har Simon Ravnsbæk i røret, at der væsentligt mere påstyr omkring starten på Super Highroller-turneringen end en normal EPT.

Casino Barcelona har ligefrem sat et specielt område af til de dyre drenge, fortæller Ravnsbæk.

- Vi spiller inde i et helt andet rum, og der er kæmpe hype og en masse crew og presse og kameraer. Det er fedt at prøve, men det er væsentligt ikke at lade sig skræmme. Det bliver spændende, og jeg ser det som en udfordring. Jeg prøver bare at tackle det som en helt almindelig turnering, men det er selvfølgelig lidt specielt.

At det er en speciel turnering understreges af, at selveste Phil Ivey angiveligt stiller op. Det er dog endnu ikke bekræftet.

- Jeg har godt hørt rygtet. Jeg har ikke set ham endnu, men mon han kommer til tiden, det tvivler jeg på, slutter Simon Ravnsbæk med et grin inden han går ind i spillerummet for at finde sin plads.

Følg live-opdateringer fra turneringen på PokerNews.com.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed