Vildt nosebleed-spil i Manila

Highstakes Poker

Skrevet onsdag d.6. januar, 2016 kl.14:20

Af Nicklas Degn

Highrollerne har droppet blinds i det, der meget vel kan være de største cash-games lige nu.

Filippernes hovedstad er de sidste måneder blevet udråbt til Macaus aftager, når det kommer til at beværte de dyreste cash-games i verden og nu er der sluppet flere af de ellers sparsomme informationer ud om foretagendet.

Ikke overraskende kommer de fra Tom Hall, der tidligere har fodret pokerfans med informationer om cash-games i Macau, før de flyttede til Manila på Filippinerne.

- 'The Big Game' er er i live og har det godt i Manila. Sådan var det de sidste par dage, da jeg var der, skriver 'Hongkong Tom', som han kaldes, på TwoPlusTwo.com.

Han fortæller om en ny og overraskende variant, der er faldet i highrollernes smag.

- Som sædvanligt var der vilde spil og stakes. $2500 anter uden blinds var en interessant variant. Fantastisk Super Highroller-event i øvrigt, tilføjer han om $200.000-turneringen, der blev spillet sideløbende og vundet af Fedor Holz.

Det er formentlig de sidste informationer vi får fra Manila i et stykke tid.

De dyre pokerdrenges fokus vil fra i dag, måneden ud og det meste af februar være på først Bahamas og PCA'en og siden Aussie Millions i Australien, hvor der vil blive spillet to $100.000-turneringer og en $250.000-turnering.

Artikelfoto: Tom Hall.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display