Wittendorff tabte HK$2,2 mill-pot mod Trueteller

Highstakes Poker

Skrevet tirsdag d.1. marts, 2016 kl.10:08

Af Sune Holst

Kim Wittendoff var kun et bad beat fra at cashe i EPT Dublins €25.000 Highroller i sidste måned. I går spillede han heads up HK$1.000/HK$2.000 mod én af verdens bedste NL-spillere, Timofey 'Trueteller' Kuznetsov.

Udenlandsdanskeren Kim Wittendorff er ikke en spiller vi her på Pokernyhederne.com har skrevet alverden om i løbet af de seneste år, men vi skal lige love for, at han er begyndt at trække overskrifter.

 

Indtil i sidste måned, var han mest kendt for at have elimineret Lars Bønding ved WSOP Main Event i 2012, da han ganske friskt kaldte en all in preflop med seks-fem off suited, og ramte Bønding ned.

Læs: Dansker kalder all-in preflop mod Bønding med seks høj 

 

Men så dukkede han pludselig op i EPT Dublins €25.000 Super Highroller, og spillede sig faktisk via et fantastisk bluff i front for turneringen, inden han senere røg lige før pengene i et decideret bad beat med es-konge mod konge-dame.

 

Nu er han så på spil igen. I går satte han nemlig én af verdens bedste NL Hold'em-spillere, Timofey 'Trueteller' Kuznetsov, i stævne til en heads up-dyst på Wynn i Macau.

 

Taksten hed HK$1.000/HK$2.000 og de to spillere købte ind for én million Hong Kong-dollar hver især. Desværre faldt dysten ikke ud til danskerens fordel.


- Jeg blev efter 12 timer crushed i en 2.2M pot med AA. Cracked af 99 på river. Så klamt, fortæller Wittendorff til Pokernyhederne.com.

 

'Trueteller' er vel én af verdens allerbedste NL Hold'em-spillere. Hvordan følte du, det gik?

 

- Jah, han er hård helt sikkert men jeg havde nu ret godt fat i spillet. Jeg havde ham faktisk på mega tilt i 3 timer. Det var uhørt så mange value bets han fik kaldt og mindst ligeså mange bluffs han ikke fik kaldt, men fik vist op hver og én.

 

- Matchen startede dog lidt uheldigt, hvor han dukker op med trips to gange og et fuldt hus på river. 25 minutter inde i spillet hed den -800K Wittendorff.

 

- Herefter fik jeg mig arbejdet tilbage i matchen og var lige omkring even, da et par mindre gode bluffs blev kaldt af efterfulgt af et dårligt value call. Herefter lå vi frem og tilbage med 300-500K begge veje indtil det hele clashede i den klammeste hånd:

 

Wittendorff raiser 6.000 fra knappen med:

 

 

'Trueteller' 3-better til 25.000, Wittendorff 4-better til 67.000. Betalt.

 

 

Russeren checker, men betaler, da Wittendorff better 115.000.

 

 

Check fra 'Trueteller', 145.000 fra Wittendorff, call.

 

 

- han checker og jeg ender med at finde et bet frem på 340.000 af flere årsager. Action har været ekstrem hele aftenen med tunge overbets i hobetal og jeg har vel vist omkring 50 turn- og river-bluffs op.

 

- Jeg kan mærke på ham fra starten af hånden, at han ikke tror på mig. Jeg better turn i den størrelse for at finde ud af, hvor jeg står og samtidigt vil jeg have ham til at checke river til mig eller leade hvis han har mig slået.

 

- Anyway han sætter mig ind for resten, hvilket for mig er 460.000. Ved første øjekast kan det måske ligne et obv. fold men jeg gik i tanken og efter 10 minutter fandt jeg et kald frem. Set i bakspejlet ville jeg selvfølgelig ønske, jeg havde checket bag. Men hans river-check kunne jeg ikke afkode. Jeg får lavet kaldet og han viser 99 op for et river set. HKD 2.2M pot, føj.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display