Hellmuth droppede 100.000 kr. på Super Bowl
Lir
Pokerikonet Phil Hellmuth satte 100.000 kr. over styr på diverse væddemål i søndagens Super Bowl-finale mellem Giants og Patriots.
I søndags blev verden største sportsbegivenhed Super Bowl afholdt i Indianapolis, Indiana.
Slaget stod mellem New York Giants og New England Patriots. Dysten endte med en kneben sejr på 21-17 til Giants.
Èn af de mange, som havde bettet på kampen, var pokerikonet Phil Hellmuth. Desværre havde 'The Poker Brat' sat sin tillid til Patriots, hvilket endte med at lette Hellmuths pengepung for over 100.000 kr.
Efter kampen skrev den 11-dobbelte WSOP vinder på sin Twitter-blog om det triste resultat.
- Lost EVERY Super Bowl bet: 8 out of 8. Apparently, I like records: set my personal record for biggest loss on one game: $21k plus juice.
Vundet det tabte tilbage
Det ser dog ud til, at Hellmuth vandt søndagens betting-tab ind igen på kinapoker på Commerce Casino i Los Angeles.
- Stayed up all night playing $100 a point Chinese poker. Won $10,000...Picked up $20,000 first night back at Commerce Casino; Good start.