Gus tog på Bellagio med Doyle efter One Drop-exit

Lir

Skrevet tirsdag d.3. juli, 2012 kl.11:30

Af Michael Nielsen,Las Vegas, Nevada

Gus Hansen var tilsyneladende ikke mere træt af poker efter sit One Drop-exit, end at han tog med blandt andre Doyle Brunson hen på det legendariske Las Vegas-hotel Bellagio.

Hvad gør man, når man til sin egen store skuffelse er blevet slået ud af verdens dyreste pokerturnering?

Jo, hvis man lyder navnet Gus Hansen, så har man formentligt lyst til endnu mere poker. Det er i hvert fald nærliggende at tro, det er det, tiden blev fordrevet med.

Pokernyhederne.com og Gus Hansen blev nemlig afbrudt midt i et interview, da ingen ringere end det største pokernavn af dem alle, Doyle Brunson, lige ville høre Gus Hansen, om ikke han skulle have et lift.

Og hvor skulle 'The Godfather of Poker' så hen? Jo, det var såmænd det legendariske Las Vegas-hotel Bellagio, der er kendt for at hoste nogle af verdens største cashgames.

Gus Hansen takkede pænt nej. Den venlige dansker var jo midt i et interview. Men da Doyle var på vej væk, råber Gus så.

- I'll be there in 15 minutes.

Mon ikke de to herrer har haft et godt cashgame i tankerne?

Artikelfoto: Det berømte Bellagio som det tager sig ud om aftenen.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed