Se listen: De mest vindende poker-efternavne
Lir
Dit efternavn kan være millioner værd, hvis man skal tro en nylig opslået top-100-liste fra TheHendonMob.com.
Går du med drømmen om at ramme den helt store gevinst ved pokerbordene, er der en mulighed for, at du skal skifte dit efternavn.
Således viser en ny liste på TheHendonMob.com, at navne som Smith, Hansen og Williams alle ligger i top-10 over de mest vindende pokerspillere målt på efternavn, mens man nok bør overveje en ændring, hvis man hedder Scott.
Mere overraskende er det måske, at man finder Nguyen som det mest vindende. Med samlede gevinster på ikke mindre end $58.486.178 svarende til over 359 mio. kr. fører spillere med dette efternavn overbevisende med over $25.000.000 ned til nummer to, Tran.
Første dansk-klingende navn finder vi på 8. pladsen i form af Hansen. Her har 115 spillere sammen med Gus Hansen spillet $18.241.708 hjem, hvilket svarer til, at hver spiller har bidraget med $157.257.
Havde der været lige så mange med Hansen til sidst på sygesikringsbeviset som Nguyen, havde listen måske set helt anderledes ud. Navnet Nguyen er repræsenteret af ikke færre end 724 spillere, hvilket svarer til, at de hver især har cashet for $80.782.
På 28. pladsen over mest vindende efternavne finder vi tidligere verdensmester, Peter Eastgate med gevinster for $11.127.554, og selv om navnet måske ikke ligefrem klinger sønderligt dansk, har vi grund til at juble. Eastgate er nemlig kun overgået af tre navne, hvor der kun er registreret en spiller.
Blandt dem finder man den nykårede One Drop-vinder Antonio 'The Magician' Esfandiari, der på en samlet 4. plads har sat svimlende $23.245.828 ind på kontoen.
Af andre danske navne i top-100 finder vi på en 27. plads Mortensen med $11.570.325 samt på en 71. plads Jensen med gevinster for $6.657.411.
Du kan se hele listen på TheHendonMob.com.