Kipster og Fournaise skal op mod Holz

Lir

Skrevet onsdag d.27. juli, 2016 kl.09:37

Af Sune Holst

De to danskere Jesper 'Kipster' Hougaard og Mads Fournaise er angiveligt deltagere ved et kendis-cashgame på Kings Casino i næste måned. Andre deltagere er fedor Holz og Sam Trickett.

Akkurat som sidste år, så blænder Kings Casino i Rozvadov op for 'Celebrity Cash Kings', kort før EPT Barcelona.

 

Sidste år spillede den danske cashgamechef Taus Lilius sideløbende €100/€200/€400 Heads Up mod kasino-ejeren Leon Tsoukernik. I øvrigt en dyst, som han endte med at drysse €30.000 i.

 

Dette års cashgame kommer til byde på et mix imellem €50/€100 Pot Limit Omaha og NL Hold'em, og det er nok specielt PLO'en, som har lokket to af dansk pokers store profiler, Jesper 'Kipster' Hougaard og Mads Fournaise, til.

 

Ifølge Kings Casinos hjemmeside, så stiller de begge til start, når det hele går i gang den 15. august. Udover de to danskere, så skulle store navne som Daniel 'Jungleman' Cates, Sam Trickett, George Danzer og Fedor Holz alle kigge forbi i løbet af de fire dage, kendis-cashgamet spilles. Også Florian Langmann, Ismael Bojang, Roberto Romanello og Tobias Reinkemeier skulle have givet tilsagn om, at de stiller op.

 

Ved cashgamets afslutning stiller Leon Tsoukernik sit privatfly til rådighed, så man blive fløjet direkte til EPT Barcelona. Det er også en slags service.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display