Dan Bilzerian indgår $5 millioner-bet med Bill Perkins

Lir

Skrevet fredag d.21. oktober, 2016 kl.11:34

Af Sune Holst

De to væddemåls-tossede rigmænd, Bill Perkins og Dan Bilzerian, har indgået et nyt vanvittigt væddemål.

Tidligere på året var forretningsmanden Bill Perkins involveret i et stort væddemål med en pokerspiller. Det skete, da Perkins væddede med Dan Bilzerian om en cykeltur fra Los Angeles til Las Vegas. Nu er de to herrer så på spil igen.

 

I et interview med Cardplayer fortæller Dan Bilzerian, at han denne gang har indgået et $5 millioner-bet med Bill Perkins, der kræver at han skal ro solo over Atlanterhavet.

 

Ifølge Bilzerian, så er baggrunden for væddemålet, at hans eskapader ved pokerbordene bestemt ikke er gået hans vej i år. På trods af, han kun spiller én-to gange om måneden, så har Bilzerian "tabt et par millioner" i løbet af 2016. Hvis han vinder $5 millioner-væddemålet, skulle det angiveligt dække tabet.

 

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Bilzerian skal ud på den lange - og ikke helt ufarlige - rotur.

 

I forbindelse med hans cykelbet tidligere på året, modtog Bilzerian træning af ingen ringere end Lance Armstrong, men hvordan han kommer til at forberede sig frem mod den forestående udfordring, det ved han ikke.

 

- Sandsynligvis kommer det til at indebære en masse roning, griner han.

 

På trods af, Bilzerian altså har tabt et par millioner i løbet af 2016, så har det ikke fået ham til et takste ned. Han fortæller til CardPlayer, at han ikke gider spille cashgames, hvor buy in er under $100.000.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display