De fem vildeste TV-hænder

Lir

Skrevet fredag d.3. februar, 2017 kl.13:02

Af Sune Holst

PokerStars er nok engang dykket ned i sit imponerende arkivskab, hvilket der er kommet lidt ganske fin fredagsunderholdning ud af.

Redigeringsteknikerne hos PokerStars har været en tur i studiet, hvor fem af de vildeste tv-hænder er blevet klippet sammen til en yderst underholdende stribe på lidt over otte minutter. Lige den slags underholdning, som det er fint at gå på weekend på.

 

TV-hænderne har det tilfælles, at vi skal helt op i de HELT store pokerhænder, såsom fire ens, straightflush og hånden over dem alle, Royal Straight Flush. Altså hænder, som gør det godt på farvefjernsyn.

 

Vores egen Theo Jørgensen udgør det danske islæt i et af klippene, men selvom han kommer til floppet med es-konge, så kommer han aldrig til at stjæle hovedrollen.

 

Uden at røbe for meget, så kan vi afsløre, at Phil Ivey og Huck Seed er involveret i en hånd med quads, mens du også kommer til at se én af de vildeste firevejs all in preflop, som vi har været vidne til igennem årene på den internationale turneringsscene.

 

God fornøjelse og god weekend!

 

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display