Casper Toft: Fik knækket esserne i chipleader-pot i millionturnering

Online Poker

Skrevet mandag d.6. februar, 2012 kl.09:56

Af Kasper Saugmann

Casper 'CToft' Toft havde formentligt haft et meget favorabelt udgangspunkt for et finalebord, hvis hans esser ellers havde holdt hjem mod et par ottere sent i turneringen.

Bare tre uger efter hans sejr i PartyPoker/Danske Spils $200.000 garanterede søndagsturnering, var Casper Toft igen i går med helt fremme sammesteds.

Læs også: Scorer en kvart million kroner for søndagssejr


Her var den $215-turneringen skiftet ud med $640-turneringen Winter Million, hvor der som turneringens navn antyder var hele $1.000.000 garanteret.

Med kun 29 spillere tilbage fordelt på tre borde måtte den aalborgensiske pokerpro dog konstatere, at man ikke bare skal være heldig for at vinde en turnering, man skal også undgå at være uheldig.

- Så bliver der ellers tiltet afsted.. ligger 3 af 29 i 1mil$ gtd på party, med 211.000$ til vinderen, da jeg får AA knækket af 88 i en kæmpe chipleader pot.. og bliver så nr. 29.. og nu kunne jeg skrive en masse grimme ord, men det lader jeg vær med.. godnat, skriver Casper Toft på facebook.

Han blev dermed næstbedste dansker i turneringen, den bedste blev odenseaneren 'Giro413' på 18. pladsen til $5.813.

Vinderen blev svenske 'SteveZolotow', der i forvejen lå nummer 1 på OfficialPokerRankings.com's liste for PartyPoker.

Resultatet af Winter Million 2012:


0 kommentarer Kommenter