Trackingsite overgiver sig i PokerStars-strid

Online Poker

Skrevet fredag d.20. april, 2012 kl.13:35

Af Kasper Saugmann

Det er ikke længere muligt at slå PokerStars-cashgame-resultater op på trackingsiden PokerTableRatings.com. Det sker efter retsligt krav fra PokerStars.

Nu er det slut med at bruge trackingsitet PokerTableRatings.com til at lære dine cashgame-modstandere på PokerStars bedre at kende.

Det store trackingsite har nemlig valgt at bøje sig for online-gigantens krav om at fjerne alle PokerStars-data fra deres database.

Læs også: PokerStars skruer bissen på over for trackingsite

I en meddelese på deres hjemmeside skriver folkene bag PokerTableRatings.com, at de har forsøgt at komme i konstruktiv dialog med PokerStars gennem næsten et år, men uden held.

- De har taget formel handling mod os, og vi vil bøje os for deres krav og har fjernet brandet fra sitet, lyder det blandt andet i meddelelsen.

Når man prøver at slå en PokerStars-spiller op bliver man nu mødt af denne meddelelse:



PokerTableRatings.com fortsætter med at tracke PartyPoker og Ongame-netværket, ligesom man også stadig finder millioner af hænder fra Full Tilt Poker på siden.

Læs hele PokerTableRatings.com's reaktion
.

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter
close Livefeed