Brink inden SCOOP-finale: Jeg var godt gammeldags heldig!
Online Poker
Et frelsende river-kort gør at Frederik Brink stadig er med i SCOOP #2-M, hvor kun 89 mand i aften spiller ned til en vinder.
89 spillere, herunder fire danskere, vender kl. 20 tilbage til PokerStars for at afgøre SCOOP #2-M.
Årets EPT Madrid-vinder Frederik 'Fred_Brink' Brink ligger på en 23. plads og er dermed bedst placerede dansker i kampen om de $247.200 og den femte SCOOP-titel.
Pokernyhederne.com fangede den danske turneringshaj mandag eftermiddag for at høre til en nøglehånd eller to fra turneringens første spilledag.
- Der er en hånd, hvor jeg 3-better ude af blinds med 7-5 i spar. Jeg kan ikke helt huske stacksizes, men man sidder rimelig dybt i den turnering der, siger Frederik Brink, der får et call af den oprindelige raiser og kan se floppet lande:

Frederik Brink stikker ud og modstanderen vælger at click-raise bettet.
- Jeg har noget historie med ham, så jeg er ikke helt sikker på, han har noget, så jeg vælger at floate ham ude af position for at bluffe ham af senere. Jeg har også en bagdørs straight og farve, så der er en smule værdi, siger Frederik Brink, der kan se et smukt turn-kort lande ved den virtuelle filt:
- Nu har jeg open-ended med farvetræk. Jeg er lidt bange for at ham gutten kan gå all-in, selvom det er noget over et potbet. Så jeg vælger at gå all-in for 1,3x pot og han tænker så i lang tid og betaler så med knægte. Jeg rammer nieren i spar til en flush. Det var en ret stor pot, hvor jeg var gammeldags heldig, siger Frederik Brink.
Uanset hvordan det går i aftenens finale, er Frederik Brink langt fra færdig med årets SCOOP.
- Altid til SCOOP bliver jeg imponeret af, hvor mange ikke specielt kompetente pokerspillere der er. Der er godt nok nogle, der får lavet nogle habile fejl. Det gør chancerne bedre fordi det stadig er lidt halvdybt. Så hvis jeg kan holde tungen lige i munden og ikke være uheldig, er der virkelig gode chancer for et finalebord, slutter Frederik Brink over for Pokernyhederne.com.
Chipcounts (89 spillere af 8.240 startende):
Spillet genoptages på level 31, hvor blinds hedder 10.000/20.000 med 2.500 i ante. Average er 925.842.
1. LoveWrecked 2.386.671
2. rzr900rzr 2.183.006
3. FU_15 2.169.999
4. RaisingRay91 2.074.282
5. hpinceli 2.035.086
16. Viktor 'Isildur1' Blom 1.522.992
Danskerne:
23. Frederik 'Fred_Brink' Brink Jensen 1.253.669
39. 123shj 901.602
66. CosmoE10-4 517.069
71. Sabr1988 443.386
Præmieudbetalingerne (8.240 spillere á $200+$15):
1. $247.200
2. $181.889
3. $131.840
4. $87.344
5. $67.568
6. $51.088
7. $35.432
8. $19.776
9. $12.772
De 89 spillere er alle sikret $1.862,24.