Dyr cashgame-nat for Wrang

Online Poker

Skrevet torsdag d.10. maj, 2012 kl.09:52

Af Lasse Janerka

Efter flere uger med flotte resultater på de store Pot Limit Omaha-spil på PokerStars vender pilen i tiden nedad og i løbet af de seneste otte timer har københavneren måtte se hele $71.035 forsvinde fra kontoen.

Danske Jannick 'EDWARDHOPPER' Wrang har haft lidt svært ved at få tingene til at fungere på PokerStars Pot Limit Omaha-borde på det seneste. Ifølge HighStakesDB.com har han således set mere end 400.000 danske kroner forsvinde fra PokerStars-kontoen i løbet af de seneste otte timer.

Over 837 hænder, der primært blev spillet på $50/$100-taksterne, fik danskeren tilsyneladende ikke rigtig fat i modstanden og tabte mere end $71.000. Værst gik det på bordet Lormia III, hvor Wrang tabte $46.567 på kun 170 hænder. Resultatet betyder også, at danskeren er den spiller, der har haft det største tab i løbet af de seneste otte timer.



Jacob 'Lottenice' Rasmussen havde også en dag med røde tal, da han i løbet af en kort session på 195 hænder tabte $12.542.

Ser man Theo Jørgensens vej er der straks mere positive nyheder. PokerStars Pro'en har i løbet af kun 832 hænder spillet $46.760 hjem i en session, der strakte sig fra $25/$50- til $100/$200-Pot Limit Omaha-borde på danskerens hjemmebane PokerStars.

Det svenske onlinefænomen Viktor 'Isildur1' Blom havde endnu en skidt cash-game-dag og smed i går mere end $118.000 og nærmer sig med hastige skridt et minus på en million dollars for året.

Du kan se flere resultater fra det seneste highstakesdøgn på HighStakesDB.com

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
0 kommentarer Kommenter