Thor Drexel med ny chance for danmarksmesterskab
Online Poker
Thor Drexel tabte heads-up'en om live-DM i poker, men er nu videre til kvartfinalerne i netop mand-mod-mand-disciplinen.
Efter gårsdagens to sidste ottendedelsfinaler ved DM i heads-up er der nu kun otte spillere tilbage i den såkaldte Guldrække, hvor kampene spilles på $5/$10.
Og det skal nok blive et par seværdige kvartfinaler, vi kommer til se afviklet online hos Betfair de kommende dage.
De otte spillere er nemlig:
Thor Drexel vs. Danny Neess
WhoIsJohnGalt vs. Morten 'Skipper-dawn' Lihn
Jesper 'Kipster' Hougaard vs. Jakob Tøstesen
Anders 'hahila' Hansen vs. Mads 'Fitty' Kindberg Nielsen
Thor Drexel kan altså stadig blive poker-danmarksmester i år, omend han måske hellere have taget pengene og titlen ved det 'rigtige' DM.
De to sidste ottendedelsfinaler var mellem Thomas Frandsen og Jesper 'Kipster' Hougaard og Albert Iversen mod Jakob Tøstesen.
Pokernyhederne.com overværede dele af sidstnævnte kamp og så Jakob Tøstesen komme hurtigt foran 1-0 og efter godt en halv times spil lukke kampen med denne hånd:
Albert 'PotPotPooot' Iversen er blevet shortstack og sender sine sidste dollars til midten på floppet. Tøstesen caller og holder hjem.