'Isildur1' i otte timers mareridt - Har tabt 5,4 millioner kroner!

Online Poker

Skrevet tirsdag d.21. august, 2012 kl.08:44

Af Kasper Nagel Nielsen

Endnu engang gør svenske Viktor 'Isildur1' Blom sig bemærket ved highstakes-bordene, hvor han netop nu bliver savet midt over af Ben 'Sauce123' Sulsky.

Viktor 'Isildur1' Blom fortsætter med at gøre sig bemærket ved de største onlineborde hos verdens største pokersite, PokerStars. Men de seneste otte timer kunne den unge svensker nok godt have været foruden, da han har fået en ordentlig omgang øretæver.

Således lyder det rungende minus for de seneste otte timers spil, i følge highstakesdb.com, på intet mindre end $910.000. Et beløb der er tabt til én modstander, nemlig Ben 'Sauce123' Sulsky.

I modsætning til i går, hvor vi skrev at Blom var flot oppe for weekendens udskejelser ved onlinefilten, vendte han i nat tilbage til Pot Limit Omaha bordene. Her blev der gået til stålet på $200/$400 og på flere borde endte 'Isildur1' med gigantiske tab. Specielt bordet Roemera IV, hvor tabet lød på $363.925.

Som altid kan meget nå at ske inden svenskeren slukker computeren, men pt. ser det altså meget svært ud for Blom, da action mod 'Sauce123' er minimeret fra fire borde for lidt tid siden, til nu kun at være på et enkelt bord.

Du kan følge 'Isildur1' og 'Sauce123' ved at besøge PokerStars og finde bordet med navnet 'Odysseus III'.

Artikelfoto: Viktor 'Isildur1' Blom

Zap Poker! Spil med på vores superhurtige Zap Poker borde og få en bonus. Klik her!
1 kommentarer Kommenter
Gnug315
- tirsdag d.21. august, 2012 kl.12:14

Ben ville holde 10 mins pause. Det måtte han ikke. Isildur1 sagde han ikke har sovet i 3 dage.

close Livefeed