Moorman runder ny milepæl

Online Poker

Skrevet tirsdag d.16. februar, 2016 kl.12:27

Af Sune Holst

Engelske Chris Moorman beviste i weekenden nok engang, at når det kommer til onlineturneringer, så er der ham, og så alle andre.

Chris Moorman har igennem flere år været den mest vindende online turneringsspiller, og i søndags lagde han lidt ekstra afstand imellem sig selv og forfølgerne, da han vandt 888 Pokers Sunday Challenge til $18,809.

 

Sejren betød samtidig, at han som den første nogensinde har cashet for over $13 millioner i turneringer på nettet.

 

- Jeg var tæt på, omkring $50.000 væk, under Turbo Championship of Online Poker, hvor der var chance for en big score, men jeg blev ved med at skyde forbi, så det var dejligt endelig at krydse linjen med et stort cash, fortæller onlinefænomenet til Pokernews.com om sejren i søndags.

 

Moorman er i øvrigt klar til Dag 2 ved EPT Dublin, som skydes i gang senere i dag. Her luner han en yderst sund og frodig stack på 97.700 chips.

 

Englænderen fortæller, at milepæle, som den netop opnåede, er med til at holde ham til ilden.

 

- Jeg har små målsætninger, som er med til at motivere mig, når jeg spiller online. Jeg har spillet i så mange år, at hvis jeg ikke gør det, så blive det hele lidt kedeligt.

 

Moorman fortæller videre, at hans næste mål er at vinde noget rigtig stort.

 

- Spring Championship of Online Poker Main Event, eller noget i den dur. Det ville hjælpe på det hele.

 

Det er blot to et halvt år siden, at Moorman blev den første spiller til at krydse $10 million-grænsen for onlineturnerings cashes.

0 kommentarer Kommenter
Cxense Display Cxense Display Cxense Display