Jacob Rasmussen

Info

  • Navn: Jacob Rasmussen
  • Hjemby: Odense
  • Nicks: Sasuke

Jacob Rasmussen er af de fleste bedre kendt som Sasuke - et navn taget fra den japanske manga-verden. 'Sasuke' har spillet professionelt poker siden 2005 og var en af underviserne på det danske poker coaching site PokerUniversitetet.

På pokerfronten er 'Sasuke' kendt som en af danmarks skrappeste onlinespillere, hvor han spiller på stakes op til 50/100, med 10/20 short-handed NL som hans foretrukne spil - ofte kan man følge ham krydse klinger med nogle af de største cashgame-profiler på PokerStars under navnet 'Lottenice'.

Siden han blev professionel, har han spillet millioner af hænder, hvori han har opbygget stor erfaring indenfor midstakes såvel som highstakes spil online.

Til gengæld er det sjældent at man ser Jacob Rasmussen spille med i de store live-turneringer, men når han endelig rører på sig, er det tilgengæld gået godt.

Fem European Poker Tour cashes er det blevet til, hvor det bedste er en 5. plads ved EPT Dortmund i 2007. Samme placering fik han på hjemmebanen i København ved den danske EPT i 2012, mens en enkelt sejr pryder resultatlisten. Den kom ved en headsup-event under Partouche Poker Tour i 2011 til €58.000.

Cxense Display Cxense Display Cxense Display