PokerRadio.dk, Uffe Holm, Allan Bække, Dan Rachlin - ZIIGMUND i Pokerradio i aften>

ZIIGMUND i Pokerradio i aften

tirsdag d.1. december, 2009 kl.17:13 - Kasper Saugmann
Aftenens udsendelse af PokerRadio.dk byder bl.a. på besøg fra Allan Bække, der har haft et forrygende år. Og så har Pokernyhederne den finske highroller 'Ziigmund' direkte igennem på en telefon.

Efter besøget af Dan Rachlin i tirsdags får Uffe Holm nu igen besøg i studiet af en landets professionelle korthajer, Allan Bække, der i sommeren 2007 opsagde sit job som revisor, for at forfølge en levevej ved pokerbordene.

Fra basen, først i Silkeborg og nu København, har Allan vundet millioner af kroner gennem sit speciale, de dyre Heads-Up Sit&Go's, ligesom det også i turneringer er blevet til flere flotte gevinster. Senest med en sejr i Everest Pokers søndagsturnering til $25.000.

Godt at investere i Bække
Allan Bække var desuden manden, som flere pokerkollegaer valgte at investere penge i, da PokerStars afholdte deres store $25.500 Heads-Up-turnering, hvor det som bekendt blev til en 2. plads og massive $180.000.

Uffe Holm vil også vende blikket udenlands, hvor en ung dansk profil har gjort sig bemærket i løbet af den sidste uges tid.

Duoen i studiet vil også tage et kig på den netop afsluttede Efterårsfestival på Casino Copenhagen, den utrolige saga om det svenske highstakes-fænomen Isildur1, og om planerne for det det kommende pokerår.

Den finske highroller 'Ziigmund' LIVE igennem på telefon
Derudover har Pokerradio.dk til aftenens udsendelse lavet en aftale med den finske highroller Ilari 'Ziigmund' Sahemies og fået lov til at ringe til en af nettets allerstørste hajer.

'Ziigmund' er bl.a. frygtet for sin vanvittigt aggressive spillestil, hvor han i løbet af en enkelt dag både kan tabe- og vinde millioner af kroner. Pokerradio.dk vil naturligvis høre 'Ziigmund' hvornår han forventer at få skovlen under 'Isildur1' og hvem han tror den svenske highroller i det hele taget er.

Glæd dig til at høre hvad 'Ziigmund' har at sige, hvis han da vel og mærket tager telefonen, som han dog har lovet, direkte fra Prag, hvor EPT'en i øjeblikket spilles.

Slutteligt kan PokerRadio og Ladbrokes i aften præsentere en helt speciel konkurrence, men hvad den går ud på, må du vente til udsendelsen, der som sædvanligt starter kl. 21:00, med at få afsløret.

Så tune ind kl. 21:00 på www.PokerRadio.dk, hvor Uffe Holm og Allan Bække vil underholde indtil kl. 22:00.

Du kan også se sidste uges afsnit ved at klikke lige her.

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.