'Ziigmund': Det er et fucking sick game!
Nyheder
Den finske highroller, Ilari 'Ziigmund' Sahamies, var tirsdag aften live igennem til Pokerradio.dk. Her fortalte han blandt andet, hvad han synes om de helt store spil på Full Tilt Poker.
Pokerradio.dk havde tirsdag aften fået et af de helt store scoop, da en aftale var kommet i stand med en af verdens mest anerkendte highrollere, den finske krigsmaskine Ilari 'Ziigmund' Sahamies.
Det blev blandt andet til en snak om de store spil på internettet, hvor 'Ziigmund' de seneste døgn har lammetævet den svenske 'Isildur1' ved den virtuelle filt på Full Tilt Poker.
- Det er et fucking sick game
I programmet spurgte Uffe Holm således 'Ziigmund', om han ville blive manden, der tager hele bankrollen fra 'Isildur1', hvortil finnen svarede,
- Jeg håber, at det bliver mig. Det er bare et fucking sick game. Det er kæmpe stort og jeg burde slet ikke spille så højt, men action er så god at jeg ikke kan lade være.
Udtalelserne kommer efter de seneste dages vanvittige udsving ved filten. Her har finnen således vundet mere end 1 million dollars på en enkelt aften, og desværre også tabt det samme på en anden aften.
Onsdag kan du se hele interviewet med 'Ziigmund' lige her på Pokernyhederne.com, hvor han også fortæller om han kommer til EPT København.
Samtidig kan du høre 'Ziigmund' løfte sløret for, hvem han tror gemmer sig bag et af de mest omtalte nicks i online-pokerhistorien, 'Isildur1'.