Afsløring, Sumpas, Kristoffer Thorsson - Nu står 'Sumpas' frem: Vil have en sponsor>

Nu står 'Sumpas' frem: Vil have en sponsor

tirsdag d.8. december, 2009 kl.11:24 - Kasper Saugmann
Vinderen af High Roller-turneringen under WCOOP tidligere på året, svenske 'Sumpas', afslører nu sin identitet i jagten på et sponsorat. Det viser sig, at der ikke er tale om Hr. hvem-som-helst.
Annonce
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.

Med et buy-in på hele $10.300 var High Rolller-eventen under årets World Championship of Online Poker (WCOOP) selvsagt stærkt besat, og også Danmark var repræsenteret med otte af landets skrappeste navne.

Bedste placering til de rød/hvide blev Dennis 'dazzy' Plejdrups 22. plads, mens 'Sumpas' fra Sverige formåede at gå hele vejen, hvor han til sidst satte Kevin 'BeL0wAb0Ve' Saul og Mike 'Sowerss' Sowers til vægs på de øvrige podiepladser. En sejr til $611.455.

Knap et år forinden havde den svenske turneringshaj ligeledes vist sig på finalebordet for WCOOP-seriens Main Event, da det blev til en 6. plads og $415.150.

Nu viser det sig, at han også kan spille live. Sidste måneds vinder af Master Classics of Poker, 20-årige Kristoffer Thorsson, siger nu, at han er spilleren bag 'Sumpas'-kontoen.

Og årsagen til at stå frem er klar - Thorsson ønsker sig et sponsorat, og selv efter turneringssejren i Holland er der ikke sket noget, siger han.

- Jeg er hverken blevet kontaktet af nogen eller har selv forsøgt at kontakte nogen. Men det er vel noget man burde tage sig tid til at gøre, siger Thorsson til Expressen.se.

- Det ville selvfølgelig være rigtig fedt at kunne tage rundt og spille uden at risikere for meget selv. Men nu er det heldigvis gået så godt, at jeg i øjeblikket selv kan købe mig ind i de turneringer, jeg vil spille, siger Thorsson, hvis næste punkt på programmet er PCA på Bahamas.

Her kan du se et interview med Kristoffer 'Sumpas' Thorsson, da han nappede €636.000 for sejren ved Master Classics of Poker i november:


















Artikelfoto: Stillbillede fra interview med PokerNews.nl

Vis seneste Nyhedsoverblik - seneste døgn Nyhedsoverblik - seneste uge Nyhedsoverblik - seneste måned
Nyhedsoverblik

listetype Listetype - tekst Listetype - billede
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.
You need to have the Flash Player installed and a browser with JavaScript support.