Gus Hansen rammer plet!

Nyheder

Skrevet fredag d.11. december, 2009 kl.10:10

Af Claus Bek Nielsen

Efter 'Isildurs' smertefulde tab af flere millioner dollars forleden, er action nu rykket videre til 7-game. Her har de store drenge indtaget bordene, netop som Gus Hansen forleden forudsage.

Fredag morgen var der igen gang i high stakes bordene hos Full Tilt Poker. Dog ikke på de vante No Limit Hold'em og Pot Limit Omaha borde, men derimod på 7-game bordene. En kombination af syv forskellige pokervarianter.

For et par dage siden, efter 'Isildurs' nederlag til Hastings, rykkede action således over på 7-game bordene, og her vandt Patrik Antonius mere end $500.000 på spillet, mens Gus sluttede i plus på $222.000. Den helt store taber i den session var Limit Hold'em eksperten, Matt HOSS_TBF' Hawrilenko, der tabte i omegnen af $432.000. 

Til Pokerlistings.com udtalte Gus i den forbindelse,

- Der har været en trend i online high stakes. Folk har haft fulgt efter denne her gut med navnet Gus Hansen. Så jeg tror snart at vi vil se en del action i 7-game mix.

Masser af action fredag morgen
Og nu ser det altså ud til at det danske pokerikon har helt ret, for her til morgen har et saftigt line-up af spillere fundet vej til 7-game bordene. Tre kendte high stakes spillere og tre onlinefænomener holder i skrivende stund hof ved bordene. Her sidder:

- Erik 'DIN_FRU' Sagström
- Ilari 'Ziigmund' Sahamies
- Tom 'durrrr' Dwan
- Nizot Skizared
- poltergeist
- EarlyCry

og på et andet bord har franskmanden, David Benyamine, også fundet vej til spillet hvor han i øjeblikket kæmper mod finnen 'Ziigmund.


Screenshot fra et af 7-game bordene, hvor det i øjeblikket specielt er 'Ziigmund' der dominerer bordene.

0 kommentarer Kommenter